Chokoladecroissanter med nutella
Hjemmelavede croissanter får en lidt anden struktur end de købte, men de smager skønt og er dejlig sprøde.
20 stk.
Ingredienser
- 25 g gær
- 2½ dl vand
- 500 g hvedemel
- 200 g smør
- ½ tsk. salt
- 1 tsk. sukker
- 100 g smør til udrulning
- 20 store tsk. Nutella
- 1 æg til pensling
- Udrør gæren i lunkent vand. Kom melet i en anden skål, og smuldr de 200 g smør heri. Tilsæt salt, sukker og gærblandingen, og ælt dejen sammen.
- Stil den til hævning på et ikke alt for varmt sted i ca. 1 time.
- Rul dejen ud til en rektangel 20 x 40 cm. Skær smørret i tynde skiver, og læg dem på halvdelen af dejen. Fold den anden halvdel over. Rul ud igen til en rektangel ca. 80 x 30 cm.
- Skær dejen igennem først på langs og så på tværs, så der dannes 10 ens firkanter. De skæres nu i 2 trekanter hver, så der i alt er 20.
- Kom en klat Nutella på hver, og rul sammen fra den brede ende. Læg dem på bagepapir på en bageplade, og lad dem efterhæve i 15 min.
- Pensl med sammenpisket æg, og bag croissanterne ved 225 gr. i ca. 18 min.
Skønne opskrifter med Nutella
-
Varm cookiekage med nutella
-
Muffins: Hasselnøddemuffins med nutella-hjerte
-
Lækre nutellaboller
-
Chokoladecroissanter med nutella
-
Pandekager med nutella, kokos og frugt
-
Hjemmelavet Ferrero Rocher
-
Snurrer med Nutella - Mums!
-
Nutella cookies med mandler
-
Stjernebrød med nutella
-
Bagt french toast med nutella
-
Weekendguf: Hjemmelavet nutella
-
Marmorkage med appelsin og nutella