grønsagssuppe med kylling

Citronbouillon med kylling & sprødt skind

En dampende varm suppe er perfekt på en kold vinterdag.

4

Ingredienser

  • 1 kylling, 1,2 kg
  • 3-4 liter vand
  • 1 spsk havsalt
  • 4 groftsnittede porrer
  • 1 løg skåret halvt over
  • 4 gulerødder
  • 1 persillerod
  • 1 bouquet garni bundet af et par kviste timian, persille og laurbærblad
  • tyndskåret skal af 1 økologisk citron
  • peber
  • saft af 1-2 citroner
  • Tilbehør:
  • Sprødt kyllingeskind
  • 1 spsk olie
  • persille
  • 300 g fuldkornsbrød

  1. Sådan gør du: Fjern så meget af brystskindet fra kyllingen som muligt. Kom kyllingen i en stor gryde, hæld vand over, bring det i kog og skum. Tilsæt salt, den grønne del af porrerne samt løg, gule- og persillerod, bouquet garni samt citronskal. Lad det hele snurre i ca. 40 minutter, eller til kyllingen er kogt mør. Tag kyllingen op, fjern rest af skind og ben. Skær kødet i passende stykker, og skær gule- og persillerod i skiver. Sigt og hæld suppen tilbage i gryden, læg den hvide del af porrerne i gryden med de øvrige grønsager samt kyllingekød. Lad det hele snurre, til porrerne er møre. Smag til med citronsaft, salt og peber. Mens suppen koger, så skær kyllingeskindet i strimler, og steg det gyldent og sprødt i lidt olie. Afdryp på køkkenrulle, og server oven i suppen sammen med lidt persille. Spis groft brød til.
  2. Energi pr. person: 550 kcal, fedt29%, protein 29%, kulhydrat 42%