Fettucini med friterede jordskokker, feta og citron
De friterede jordskokker giver både smag og en fantastisk sprødhed til pastaen.
Fettucini med friterede jordskokker, feta og citron
Tid: ca. 30 min.
(4 pers.)
500 g jordskokker
1 dl olie til fritering
flagesalt
300 g fettucini
50 g hasselnødder eller mandler
100 g fetaost
2-3 spsk. sorte oliven
revet skal og saft af 1-2 ubehandlede
citroner
lidt olivenolie
peber
1 potte frisk basilikum
1. Skrub, eller skræl jordskokkerne, og skær dem i mundrette stykker.
2. Kom jordskokkerne i en gryde, og hæld vand på, så det lige dækker. Kog i ca. 5 min., og afdryp.
3. Varm olien i en gryde, og steg jordskokkerne ved god varme, til de er sprøde. Drys de friterede jordskokker med salt.
4. Kog pastaen som angivet på emballagen, og afdryp.
5. Rist hasselnødderne let på en tør pande, og hak dem.
6. Vend pasta med hasselnødder, jordskokker, smuldret feta, oliven og revet citronskal. Dryp citronsaft og olivenolie over, krydr med peber, og top med frisk basilikum.
► SE OGSÅ: Bagt vintersalat med kylling og citronolie