Forårsruller med rosenkål og tigerrejer
Hjemmelavede forårsruller smager vidunderligt, og det er slet ikke spor svært at lave dem. Arkene med dej fås i asiatiske butikker og velassorterede supermarkeder.
Forårsruller
(8 store forårsruller)
500 g rå tigerrejer
1 frisk rød chili
300 g rosenkål
1 spsk. sesamolie
2 fed hvidløg, finthakket
1,5 cm friskrevet ingefær
1 spsk. sojasauce
1 spsk. risvineddike
1 håndfuld frisk koriander,
groft hakket
16 forårsrulleark (2 ark pr. rulle)
½ l smagsneutral olie til stegning
1. Fjern skallen og halen fra rejerne.
2. Fjern kerner fra chili, og hak den fint. Skræl det yderste lag af rosenkålene, og skær dem i strimler.
3. Steg rejerne i olien ved høj varme, til de er rosa. Tag dem af panden, og skær hver reje i 3-4 stykker.
4. Rist hvidløg, ingefær og chili på panden i 30 sekunder. Tilsæt så rosenkål, soja og risvineddike, og lad det stege ved høj varme i 1 minut. Bland rejerne sammen med kålblandingen.
5. L æg to ark dej oven på hinanden. Placer fyldet diagonalt på arkene mellem to spidser. Fold de to spidser ind over fyldet, og rul forårsrullen sammen. ‘Lim’ den yderste spids fast ved at smøre lidt vand på kanten.
6. Varm olien i en gryde. Olien er varm, når den bobler omkring enden af en tændstik! Steg forårsrullerne to ad gangen, til de er lysebrune. Lad dem afdryppe på fedtsugende papir.
7. Server med sød chilisauce og måske en blandet grøn salat med masser af friske krydderurter i.
Tips: Du kan sagtens erstatte rosenkål med hvidkål eller kinakål