Fyldte juleboller

Fyldte juleboller

(15 stk.)

Ingredienser

  • Hævetid: godt 1 time
  • Bagetid: 15-20 min.
  • 100 g smør
  • 1½ dl mælk
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • 2 spsk sukker
  • 250 g mel (4 dl)
  • Fyld:
  • 100 g smør
  • 100 g sukker (1½ dl)
  • 50 g syltet appelsinskal (i små terninger)
  • Lidt mandel eller romessens
  • Pynt:
  • æg
  • tesukker
  • hasselnøddekerner

  1. Smelt smørret og tilsæt mælken, lad væden blive lun. Opløs gæren heri. Pisk ægget sammen og rør det i sammen med sukker.
  2. Tilsæt melet og slå dejen sammen – den skal være lind. Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time.
  3. Rul dejen ud til en ½ cm tyk plade, skær dem i 10-12 cm store firkanter. Rør fyldet sammen og fordél det på dejpladerne. Fold dejen omkring fyldet og læg hver bolle med sammenføjningennedad i en papirform. Lad dem efterhæve et kvarter.
  4. Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys hakkede nøddekerner og tesukker herpå. Bag bollene ved 225 grader i ca.15 min.