Gløgg
10 glas
Gløgg
- Ekstrakt:
- 2 dl vand
- ½ dl brun farin
- 1 dl sukker
- skallen af 1 appelsin
- 3 stænger kanel
- 10 hele nelliker
- Desuden:
- 1 flaske kraftig rødvin, gerne en rhone
- 100 g smuttede mandler i splitter
- 100 g rosiner udblødt i 1 dl cognac, gerne natten over
- Kom alle ingredienserne til ekstrakten i en gryde, og kog dem sammen ca. 10 min. Lad det trække ½ time, og si ekstrakten.
- Kom ekstrakt, rødvin og mandler i en gryde. Kog langsomt gløggen op under omrøring. Når det er lige ved kogepunktet, tilsæt da rosiner. Tag gløggen fra varmen, og server den straks.