Go'morgen-muffins
Det er lækkert at starte sin morgen med en lun muffin – og så endda med grøntsager i.
8 stk.
Ingredienser
- 150 g alm. mandelmel
- 2 tsk bagepulver
- 50 g pekannødder, grofthakket
- 1 moden banan
- 3 æg
- 50 g kokosolie, smeltet
- 125 g squash, revet
- Sådan gør du: Bland mel, bagepulver og nødder sammen i en skål. Mos bananen, og bland den med æg og kokosolie. Rør de våde ingredienser sammen med de tørre, og vend til sidst revet squash i dejen. Rør det hele godt sammen, fordel dejen i 8 muffinforme, og bag ved 200 grader i ca. 25 minutter.