Grillede padrons
Ingredienser
- Snack til 2-4 personer
- 4 store håndfulde padronpebre
- olivenolie
- 1-2 spsk flagesalt
- 1-2 tsk milde chiliflager
Sådan gør du
- Gnid pebrene med olivenolie, og grill dem hårdt på en varm grill (eller steg dem hårdt i olivenolie på en varm pande.).
- Bland salt med chiliflager, og anret de småbrankede pebre drysset med chilisalt.
- TIP! Padrons fås hos gode grønthandlere, specialbutikker og f.eks. i Torvehallerne. De er rigtigt gode som en sund snack til en iskold øl. Nyd pebrene simpelthen ved at holde i stilken og forsigtigt bide peberfrugten af. Kassér stilken og evt. de kerner, der hænger ved.