Grillet brød med gedeost og ribs
Søde, lækre ribs danner perfekt harmoni med sprødt grillet brød med gedeost og salat.
4
Ingredienser
- 85 g sukker
- ½ tsk ingefær, revet
- 200 g ribs
- 8 små skiver brød (gerne med sej krumme)
- 200 g gedeost, f.eks. Sainte-Maure
- 1 håndfuld ærtespirer eller salat
Sådan gør du:
- Kom sukker, ingefær og ribs i en gryde, og lad det simre til sukkeret er smeltet. Tag det af varmen, og afkøl. (Hvis du synes, kan ribsene undgå tilberedning og blot laves som rysteribs med frisk ingefær – lad dem stå og trække nogle timer med sukker før servering).
- Skær gedeosten i 8 skiver, og kom det på brødet, dryp lidt olivenolie på, og krydr med salt og peber. Kom brødene på en rist, og grill dem i ovnen til brødet er sprødt og osten let gylden på toppen.
- Servér grillet brød med gedeost, og kom lidt syltede ribs og lidt ærtespirer eller salat ved.
Skønne opskrifter med ribs
-
Pannacotta med ribsgele
-
Panna cotta med hindbær og ‘frosne’ ribs
-
Limfjordsøsters med brunet smør og ribs
-
Tomatsalat med ribs, nektarin og kryddeurter
-
Iskold melonsuppe med søde ribs
-
Ristet makrel med ribs
-
Trifli med hindbær, ribs og hvid chokolade
-
Mandelblondekager med rysteribs
-
Grillet brød med gedeost og ribs
-
Cupcakes med ribs, brombær, hindbær, blåbær og orange-topping
-
Marmelade med hindbær og ribs