Grønne bønner med vinaigrette og blå ost

Grønne bønner med vinaigrette og blå ost

3-4

Ingredienser

  • 400 g grønne bønner
  • lidt olivenolie
  • salt
  • 1 spsk flydende honning
  • 3 spsk æbleeddike
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk finthakkede skalotte- eller rødløg
  • 50 g blå ost, gerne Blå kornblomst

Sådan gør du

  1. Nip enderne af bønnerne, og gnid bønnerne med lidt olie. Grill dem på en varm grill (brug evt. en grillbakke, eller steg dem på en varm pande). De skal have nok tid, så de ikke er rå.
  2. Smag dem til med salt. Rør imens honning, eddike og olivenolie sammen. Kom løg i vinaigretten, og vend de varme bønner i vinaigretten.
  3. Anret dem toppet med brud af blå ost.