Grønsagspasta med hvidløg
Pasta på den sunde måde.
4
Ingredienser
- 1 courgette
- 1 stor gulerod
- 1 stor persillerod/ pastinak
- 300 g fuldkorns-spaghetti
- 2 spsk olivenolie
- 1 hakket chili
- 2-3 fed hakket hvidløg
- salt, peber
- mynte og basilikum
- 25 g valnøddekerner
- 25 g reven parmesan
- Sådan gør du: Høvl grønsagerne i lange tynde bånd. Brug en maskine eller grønsagsskræller. Kog pastaen efter anvisningen på pakningen, afdryp, og hold den varm. Gem lidt af kogevandet. Varm olien i en gryde, og svits chili og hvidløg heri under omrøring. Vend grønsager og pasta i gryden, spæd med lidt af kogevandet, og lad det hele blive gennemvarmt. Smag til med salt, peber, basilikum og mynte. Server med valnøddekerner og ost.
- Energi pr. person: 430 kcal, fedt 29%, protein 14%, kulhydrat 57%