Halloweenkage med græskar: Forrygende flot Halloweentærte
Gør lidt ekstra ud af halloween ved at bage en festlig kage med små, fine græskar og en stor korsedderkop på toppen.
(10 personer)
Halloweentærte
- Mørdej:
- 120 g koldt smør (i tern)
- 200 g mel
- 100 g flormelis
- 1 æg
- ½ hokkaidogræskar
- ca. ½ dl vand
- Græskarcreme:
- 150 g græskarmos
- 3 spsk honning
- 1½ økologisk citron (saft og skal)
- 1 dl piskefløde
- 60 g marcipan
- 100 g mel
- 5 tsk kanel
- 1½ tsk muskatnød
- 1½ tsk frisk ingefær (revet)
- Pynt:
- 375 g overtræksmarcipan
- frugtfarver
- kakao
- Drys:
- valnødder (hakkede)
- evt. bladguld
- Mørdej:
- Smuldr smørret i melet, tilsæt flormelis og saml dejen med ægget. Stil dejen køligt i 1 time.
- Skræl græskarret og fjern kernerne. Skær græskarkødet i tern og kom dem i en gryde sammen med vand. Lad det koge i 10- 15 minutter, til ternene er bløde. Blend dem til mos i en blender eller med en stavblender.
- Græskarcreme:
- Kom græskarmosen i en skål, tilsæt honning, citron og fløde. Riv marcipanen over mosen og sigt mel og krydderier over blandingen. Rør det hele let sammen.
- Rul mørdejen ud og læg den i tærteformen (26-28 cm i diameter). Dejen skal dække hele formen – også op ad kanterne.
- Fordél græskarcremen over dejen og bag deni ovnen ved 200 grader i 30-40 min. Tærten er færdig, når mørdejen er lysebrun. Kontrollér evt. med en strikkepind, at cremen er bagt.
- Marcipangræskar og -edderkop:
- Farv halvdelen af marcipanmassen orange og rul 12 små, runde græskar. Farv halvdelen af den resterende marcipan brun med kakao til spindelvævet.
- Den sidste marcipan deles i små portioner: en lille portion grøn til stilke, en portion sort til edderkoppen og en lille smule rød til korset. Form efter fantasien og sæt dem på kagen, når den er afkølet. Drys med valnødder og evt. bladguld.