Havregrynskugler

Havregrynskugler som påskeæg

Forkæl dig selv og dine nærmeste med lækre havregrynskugler, og nyd smagen af chokolade, appelsin og kokos.

ca. 20 stk. havregrynskugler

Ingredienser

  • Havregrynskugler som påskeæg
  • 125 g havregryn
  • 75 g mørk chokolade (smeltet)
  • 50 g flormelis
  • 2-3 spsk appelsinjuice
  • 50 g kokosmel

Sådan laver du havregrynskugler som påskeæg

  1. Bland havregryn med smeltet chokolade og flormelis. Tilsæt appelsinjuice til en passende konsistens.
  2. Hvis massen er meget blød, sættes den lidt i køleskab, før den formes til små æg, der trilles i kokosmel.
  3. Sæt dem i køleskab i ca. 30 min., til æggene er faste.