Bagels

Hjemmebagte birkes bagels

Bag dine egen bagels med birkes.

BIRKES BAGELS

Tid: ca. 15 min. plus hæve- og bagetid

(15 stk.)

3½ dl vand

25 g gær

1 æg

50 g smeltet smør

3 tsk. sukker

1 tsk. stødt kardemomme

2 tsk. salt

150 g grovvalsede havregryn

ca. 450 g fint sigtet speltmel

1 æg til pensling

blå birkes

1. Kom vand i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt æg, smør, sukker, kardemomme, salt og havregryn.

2. Rør fint speltmel i væsken lidt ad gangen. Ælt, til dejen er glat og smidig. Den skal bevare sin blødhed og elasticitet.

3. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i ca. 1½ time.

4. Ælt dejen igennem, og del den i 15 stykker. Tril hvert stykke til en kugle, og stik fingeren igennem i midten af dejen, og træk i den, så der bliver et hul. Hver bagel skal være ca. 12 cm i diameter.

Fordel bagelsene på to bageplader med bagepapir. Lad dem hæve tildækket et lunt sted i ca. 30 min.

5. Tænd ovnen på 200 grader. Pensl med æg, drys med birkes, og bag i ca. 15 min.

► SE OGSÅ: Lækre kanelbagels med rosiner

► SE OGSÅ: Boller og bagels

► SE OGSÅ: Lune og lækre flutes