Hvide asparges med varmrøget laks og ægge-vinaigrette

Hvide asparges med varmrøget laks og ægge-vinaigrette

Forår er lig med frisk asparges! Lav den lækreste forret med hvide asparges, laks og en herlig vinaigrette.

4 personer

Ingredienser

  • 3 æg
  • 1 spsk. Dijon sennep
  • 1 usprøjtet citron
  • salt og peber
  • ½ dl olivenolie
  • 1 bundt kørvel
  • 1 bundt purløg
  • 8 hvide asparges

Sådan gør du:

  1. Kog æggene, til de er hårdkogte.
  2. Pil æggene, hak dem fint, og kom dem i en skål. Mos let med en gaffel.
  3. Rør sennep sammen med saften fra en citron, salt og peber i en anden skål. Rør olivenolie i lidt efter lidt, til dressingen får en cremet konsistens.
  4. Gem lidt kørvel til at pynte med. Hak purløg og kørvel. Vend dressing og hakkede krydderurter sammen med æggene.
  5. Skræl aspargeserne med en tyndskræller. Damp dem i spilkogende vand i 4 min. Hæld vandet fra, og afkøl med koldt vand.
  6. Anret tallerkner med to asparges på hver. Fordel stykker af varmrøget laks henover aspargesene. Kom ægge-vinaigrette på toppen, og pynt med kørvel.