Jordbæris i kræmmerhus med chokoladekant
Lav selv en lækker jorbæris af de søde danske jordbær og servér i et kræmmerhus med chokoladekant.
Ingredienser
- 500 g jordbær
- 4 spsk. flormelis
- 6 past. æggeblommer (3 bægre)
- 150 g flormelis
- ½ l piskefløde
- 1 dl jordbærmarmelade
- Desuden:
- 6 kræmmerhuse
- 50 g smeltet mørk chokolade
- Miks jordbærrene og 4 spsk. flormelis til puré i en foodprocessor eller blender.
- Pisk æggeblommer, resten af flormelis og piskefløde til cremet skum. Vend jordbærmassen og jordbærmarmelade i. Kom parfaitmassen i en fryseegnet form, og frys isen mindst 4 timer.
- Dyp kanten af kræmmerhusene i smeltet chokolade. Lad det stivne. Fyld kræmmerhusene med is.