Kartoffelsalat med løvstikkecreme
Perfekt til en hakkebøf på en hverdag eller til alle sommerens grillretter.
Kartoffelsalat med løvstikkecreme
Tid: ca. 30 min.
(4 pers.)
800 g kartofler
2 majskolber
1 bakke cherrytomater
500 g ærter i bælg
1 agurk
Løvstikkecreme:
1 bundt løvstikke
1 dl cremefraiche
Annonse
2 spsk. mayonnaise
2 spsk. olivenolie
salt og peber
1. Skrub kartoflerne, og kog dem møre. Afkøl og skær i halve.
2. Grill majskolber med blade i ca. 15 min., til de er godt mørke. Vend dem undervejs. Træk bladene tilbage, og skær majsene fra kolberne.
3. Skær tomaterne i kvarte. Bælg ærterne. Skær agurk i lange strimler med en kartoffelskræller.
4. Vend kartofler med majs, tomater, ærter og agurk.
5. Kom løvstikke, cremefraiche, mayonnaise og olie i en blender, og kør til en creme. Smag cremen til med salt og peber. Dryp løvstikkecremen over salaten.