Klassisk gløgg
Gløgg til 12-15 personer
Total:30 minutter
Ingredienser
- Giver ca. 3 liter færdig gløgg.
- Gløggekstrakt:
- 275 g rørsukker
- 5 dl vand
- 2 hele kanelstænger
- 2 kardemommekapsler
- 4 nelliker
- 1 tsk hel allehånde
- 1 usprøjtet appelsin
- ½ økologisk citron, skal heraf
- 1 dl mørk rom
- 1 dl snaps, gerne Brøndums
- rødvin, 1 del ekstrakt til 5 dele rødvin
- mandelsplitter
- mørke rosiner
Sådan laver du gløgg
- Kog sukkeret op med vandet og krydderierne, og lad det simre i gryden, til konsistensen er som tynd sirup.
- Skær appelsinen i tynde skiver, og tilsæt både dem og citronskal til siruppen sammen med spiritussen.
- Hæld ekstrakten på glas eller flaske, og lad den trække i 3-4 dage et køligt sted.
- Ekstrakten blandes i forholdet 1 til 5 med rødvin, som varmes op med rosiner og mandelsplitter til lige under kogepunktet.
- Servér rygende varm med en sprød kage til.