Kokos-mango-kugler med cashewnød

Kokos-mango-kugler med cashewnød

Ingredienser

  • Ca. 25 kugler
  • 125 g cashewnødder, lad ligge til udblødning natten over eller mindst 4 timer
  • 200 g tørret mango, gerne usødet fra Urtekram
  • 1 spsk kokosolie
  • 50 g kokosmel + ekstra til at rulle kuglerne i
  • 1 usprøjtet lime, saft og skal heraf
  • 1 tsk vaniljepulver eller korn fra 1 vaniljestang
  • 2 spsk agavesirup eller flydende honning
  • 2 spsk mørk rom (kan udelades)

Sådan gør du

  1. Udblød mangoen i ca. 20 min i kogt, varmt vand, de skal være bløde men ikke for splattede. Sigt vandet fra nødderne, og blend i en foodprocessor sammen med mango (drænet for vand), kokosolie, kokosmel, limesaft og skal, vaniljepulver, sirup og rom, indtil massen er cremet. Hvis den er for blød tilsættes lidt ekstra kokosmel, omvendt tilsættes lidt vand, hvis den er svær at blende.
  2. Rul massen til kugler, og tril i kokosmel. Kuglerne skal opbevares køligt og kan holde sig i en lufttæt beholder i 2-3 uger.