Lagkagesnitter

Lagkagesnitter

Runde, trekantede eller firkantede - lagkagesnitter kan have alle faconer, blot de er små og fint dekorerede.

Ingredienser

  • Arbejdstid: 45 min.
  • Bagetid: 6-8 min.
  • Ikke fryse-egnede
  • (ca. 8 snitter)
  • 150 g smør
  • 150 g sukker (ca. 11/2 dl)
  • 3 æg (str. mellem)
  • 1 tsk bagepulver
  • 150 g mel (21/2 dl)
  • 3 spsk mælk
  • 2 spsk kakao (alternativt 2 hvide og 1 brun lagkagebund)
  • Cremefyld:
  • 2 1/2 dl fløde (9%)
  • 3 æggeblommer
  • 2 spsk flormelis
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 spsk majsstivelse
  • 5 spsk jordbær, hindbærsyltetøj, abrikosmarmelade eller friske bær
  • Pynt:
  • 200 g marcipan
  • flormelisglasur (med og uden kakao)
  • ribsgelé
  • 2 1/2 dl piskefløde (pisket til skum)

  1. Rør smør og sukker sammen og rør æggene i.
  2. Bland bagepulver i melet og rør det i sammen med mælken. Tag 1/3 af dejen fra og rør kakao i.
  3. Bag 2 hvide bunde og 1 brun bund af dejen i en lille bradepande eller direkte på bagepapir lagt på bagepladen. Bag ved 200 grader i 6-8 min.
  4. Creme:
  5. Pisk æggeblommer, sukker og majsstivelse sammen. Bring fløden i kog med den flækkede vanilje. Hæld den koghede fløde i æggemassen, mens der piskes. Hæld tilbage i gryden og bring i nærheden af kogepunktet under piskning. Lad cremen blive kold. Fisk vanillestangen op.
  6. Læg bundene sammen med creme og syltetøj. Udstik udrullet marcipan i blomsterfigur el. andet og læg det på nogle af snitterne.
  7. Kom glasur på andre og pynt med ribsgelé, flødeskum og kakaoglasur i striber.