Matcha kokostoppe
Vi elsker kokos i alle afskygninger - især når den kombineres med smuk grøn matcha i kokostoppe som her.
ca. 14-16 toppe
Ingredienser
- 75 g smør
- 200 g kokosmel
- 150 g sukker
- 5 æggehvider
- 1 tsk. matcha pulver
- PYNT:
- 50 g mandelflager
- 150 g hvid chokolade
Sådan gør du
- Hæld alle ingredienserne undtagen chokoladen og mandelflager i en tykbundet gryde, og varm blandingen op ved svag varme under omrøring til smørret er smeltet og dejen er blank.
- Lad dejen trække en time i køleskabet, det gør at kokosmakronerne bliver ekstra gode og saftige, fordi kokosmelet får tid til at suge væde.
- Form dejen til små toppe - det er nemmest med lidt vand på hænderne.
- Vend makronerne i mandelflager, og bag dem i ca. 10-15 minutter ved 200 grader, til de er gyldne og fine. Bagetiden afhænger af størrelsen.
- Smelt chokoladen, og dyp makronerne heri. Lad dem stivne med bunden opad.
- Opbevar køligt i en lufttæt beholder.