Opskrift på mørbradgryde

Klassisk mad fra 60'erne: Mørbradgryde

Mørbradgryde er en kendt og elsket ret, som for alvor fik en opblomstring i 1960'erne. Her får du den helt klassiske version af mørbradgryden med bacon, løg og pølser.

Mørbradgryde til 4 personer

Total:45 minutter

Ingredienser

  • 150 g bacon
  • 2 løg
  • 150 g champignon
  • 1 svinemørbrad (afpudset, ca. 450 g)
  • 150 g wienerpølser
  • 3 gulerødder
  • 1-2 tsk. paprika
  • 1 dåse hakkede tomater
  • ¼ l piskefløde
  • salt og peber
  • Pynt:
  • timian
  • Tilbehør:
  • f.eks. kogte ris

Sådan laver du mørbradgryde

  1. 1. Skær bacon i skiver og derefter i små stykker.
  2. 2. Hak løgene fint, og skær de rengjorte champignon i skiver. 
  3. 3. Svits bacon, løg og champignon i en stor stegegryde.
  4. 4. Skær mørbraden i grove terninger, og svits kødet i gryden, til det har fået lidt stegeskorpe.
  5. 5. Skær pølserne i små stykker, og lad dem brune en smule af.
  6. 6. Skær gulerødderne i terninger, og kom dem i gryden sammen med paprika, tomater og fløde, og lad det hele småkoge i 35-40 min. Smag til med salt og peber.
  7. 7. Drys med timian inden servering, og servér f.eks. kogte ris til retten.

GODE GRYDERETTER

Der blev serveret mange gryderetter i 60’erne, tilberedt i forvejen og varmet op i huj og hast, samtidig med at risene eller kartoflerne kogte færdige.

En gryderet var praktisk, da den mættede mange munde og smagte dejligt.