Nem gryderet: Kalvegryde med persillerødder, æble og perlebyg

Nem gryderet: Kalvegryde med persillerødder, æble og perlebyg

Prøv opskriften på denne skønne kalvegryde, der smager himmelsk og er nem at lave i en travl hverdag.

4 personer

Ingredienser

  • 600 g kalvebov i 4x4 cm tern
  • 2½ spsk. hvedemel
  • salt og peber
  • 2 løg
  • 3 gulerødder
  • 2 persillerødder
  • 25 g smør
  • 2 æbler
  • 3 tomater
  • 2 spsk. tomatkoncentrat
  • 2 dl hvidvin
  • 3 dl bouillon
  • 1 dl hakket persille
  • 2 timiankviste
  • 150 g perlebyg
  • 1 æble i tern og persille

Sådan gør du:

  1. Vend kødet i hvedemel, salt og peber. Hak løgene. Skær også gulerødder og persillerødder i tern.
  2. Varm smørret op i en gryde, til det er afbruset og gyldent. Brun kødet i smørret. Kom grøntsagerne i gryden, og svits dem med et par min.
  3. Skær æbler og tomater i tern, og tilsæt dem.
  4. Kom tomatkoncentrat, vin, bouillon, salt, peber, persille og timian i gryden. Kog op.
  5. Lad retten småkoge under låg ca. 1 time. Tjek at kødet er mørt.
  6. Imens kalvegryden simrer, tilberedes perlebyggen. Kom perlebyggen op i en si, og overbrus den med koldt vand. Kog den efter anvisning på emballagen.
  7. Kom den kogte afdryppede perlebyg i kalvegryden. Smag til med salt og peber. Pynt med æbletern og persille.