Pærecrumble med dadler og valnødder
Denne crumble med pære smager skønt og kan serveres med en kold flødeskum eller skyr.
6-8
Ingredienser
- 200 g bløde dadler, uden sten
- 125 g blødt smør
- 75 g kokossukker
- 100 g hakkede valnødder
- ca. 100 g speltmel
- 100 g havregryn
- 1 strøget tsk stødt kanel
- evt. korn fra ½ vaniljestang
- 6-7 mellemstore pærer
- 100 g grofthakket mørk chokolade
Sådan gør du:
- Hak dadlerne fint, og bland dem sammen med de øvrige ingredienser, indtil crumbledejen er som en grynet dej. Den skal blot blandes sammen, ikke trykkes eller æltes for meget.
- Skær pærerne i både, og læg dem i et fad med bagepapir i bunden. Drys chokoladen over. Fordel crumbledejen over, og sørg gerne for, at der stikker lidt pære frem hist og her.
- Bag kagen i 30-35 minutter ved 180 grader. Hold øje til sidst, hvis overfladen begynder at blive for mørk, så læg et stykke sølvpapir over de sidste minutter.
- Server lun med kold flødeskum eller en skefuld skyr.