Pasta alla Norma
Så enkelt, så godt og så klassisk. Den klassiske sicilianske pastaret med auberginer, tomat, hvidløg & basilikum er nem at lave og smager himmelsk!
Pasta alla Norma til 4 personer
Total:20 minutter
Ingredienser
- 300 g fuldkornslinguine
- 2 spsk olivenolie
- 2 grofthakkede auberginer
- salt, peber
- 2 fed finthakkede hvidløg
- 1 bdt. friskhakket basilikum
- 1 dåse flåede cherrytomater
- lidt kogevand fra pastaen
- lys balsamico
- 1 knsp sukker
- Tilbehør:
- frisk oregano
- 1 bøtte ricotta
- 50 g reven pecorino
Sådan laver du pasta alla Norma
- 1. Kog, afdryp, og hold pastaen varm. Gem lidt af kogevandet.
- 2. Varm olien i en stor pande, og steg auberginerne gyldne. Krydr med salt og peber. Tilsæt hvidløg, basilikum og tomater, og lad retten simre i 10-15 minutter.
- 3. Spæd evt. med lidt af kogevandet fra pastaen, og smag til med balsamico, sukker samt evt. yderligere krydderier.
- 4. Vend pastaen med saucen, og server med frisk oregano, ricotta og pecorino.
- Energi pr. person: 470 kcal, fedt 27%, protein 17%, kulhydrat 56%