Rørt lakserilette
En rørt lakserilette smager skønt sammen med en syrlig agurkesalat og ovenpå en bund af fennikel og quinoa.
Næringsindhold
- Energi pr. person:320 Kcal
- Fedt:36 %
- Protein:25 %
- Kulhydrat:36 %
4 personer
Total:25 minutter
Lakserilette:
- 200 g varmrøget laks uden skind og ben
- 1 dl fraiche 5 %
- 2-3 spsk. rødløg
- 2-3 spsk. dild og purløg
- 2 spsk. kapers eller syltet agurk
- Salt og peber
- 1 agurk
- 2 spsk. sukker
- ½ dl limesaft
- 2 spsk. gin
- 2 agurker
- 1 spsk. salt
- 2 tsk. sukker
- Brøndkarse
- 2 fennikel
- 200 g rød quinoa
- 1 god håndfuld spæde salatblade
- Lime
Sådan gør du:
- Hak rødløget fint, klip dild og purløg og skær kapers/syltet agurk i små stykker.
- Kom laksen i en skål med alle ingredienserne, og rør og mos det hele groft med en gaffel. Smag riletten til med salt og peber, og anrét den på et lille fad.
- Lav så agurkesalaten. Riv agurken groft, kom den i et rent klæde, og pres saften fra i en skål.
- Rør og smag saften til med sukker, limesaft og gin samt salt og peber.
- Snit de resterende agurker i tynde skiver, drys dem med salt og sukker, og lad dem trække i køleskabet i 10 minutter.
- Skyl, afdryp, og vend agurkerne med dressingen, anrét salaten i en skål, og drys den med brøndkarse.
- Rund af med at lave fennikel-bowlen. Kog quinoaen. Pil fennikelerne i enkelte blade, eller snit dem i tynde både.
- Anrét fennikel, quinoa og salat i en skål med lime. Og saml det hele i små, sunde både med fennikel-bowl i bunden, så laks og til sidst toppet med agurkerne.