Rugfocaccia med rosmarin og ost
Prøv at servere dette skønne foccacia til frokostbordet eller som tilbehør til aftensmaden.
1 stk. til ca. 8 personer
Ingredienser
- 25 g gær
- 4 dl lunkent vand
- 200 g rugmel
- 1 tsk. salt
- ca. 400 g hvedemel
- Fyld:
- 2-3 spsk. friskhakket rosmarin
- 100 g salatost eller feta
- Desuden:
- 2 spsk. koldpresset rapsolie og 2 tsk. flagesalt til drys
- Udrør gæren i vandet, og tilsæt rugmel, salt og hvedemel. Rør dejen sammen, den er ret fugtig og kan ikke æltes. Lad dejen hæve tildækket i køleskab 10-12 timer eller natten over.
- Fordel dejen på bagepapir på en bageplade i en rektangel ca. 25 x 30 cm. Lad dejen efterhæve 15 min. Tryk små fordybninger med fingerspidserne. Fordel små stykker salatost og rosmarin over, som du trykker lidt ned i dejen. Dryp med rapsolie, og drys salt over.
- Bag focacciabrødet ved 225 gr. på midterste ovnribbe i ca. 20 min. Server gerne brødet, mens det stadig er lunt.