kødboller og blomkålsris

Slankende aftensmad: Marokkanske kødboller med blomkålsris

Få opskriften på Healthy Skinny Bitch' slankende kødboller i tomatsovs, hvis du ønsker at tabe dig.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    320 Kcal
  • Fedt:
    12 %
  • Protein:
    33 %
  • Kulhydrat:
    24 %

4 portioner

Ingredienser

  • Kødboller
  • 400 g hakket oksekød 3-6 %
  • 1 æg
  • 2 stilke koriander
  • friskhakket persille
  • 2 friske røde chili
  • Tomatsovs
  • 1 glas tomatsauce
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 spsk kanel
  • 2 tsk fennikelfrø
  • 2 tsk chiliflager
  • 2 tsk oregano
  • Blomkålsris
  • 2 store blomkålshoveder
  • 2 friske chilier
  • 2 fed hvidløg salt og peber

Sådan laver du slankende kødboller i tomatsovs

  1. Tænd ovnen på 200 grader. Rør kød og æg sammen i en skål og form farsen med en ske til små kødboller.
  2. Varm en pande op med lidt olivenolie og steg kødbollerne på panden. De behøver ikke at være helt gennemstegt, da de skal i ovnen bagefter. 
  3. Kog tomatsovsen op med krydderierne i og lad den koge 2-3 minutter. Kom kødbollerne i tomatsovsen og lad retten simre ved lav varme, til kødbollerne er næsten færdige.
  4. Kom kødbollerne i et ovnfast fad, dæk med tomatsovs og lad retten stege færdig i ovnen i 10 minutter.
  5. Tag retten ud af ovnen og pynt med frisk koriander, hakket persille og fintskåret chili. 
  6. Lav blomkålsrisene, mens kødbollerne er i ovnen. Hak chili og hvidløg. Blend blomkålshovederne og rør det sammen med chili og hvidløg.
  7. Kom det hele på en bradepande beklædt med bagepapir og bag det i ovnen, til det er gyldent, ca. 30 minutter.

Om bogen & forfatteren

Opskriften er fra bogen "HEALTHY SKINNY BITCH - Din ultimative guide til et sundt & varigt vægttab" af Sara Jin Smidt, Politikens Forlag, udkom 4. januar 2016, 270 kr. 

Sara Jin Smidt er chefredaktør på FIT LIVING. Hun står bag den populære blog www.healthyskinnybitch.dk. Sara har udviklet principperne bag Healthy Skinny Bitch på baggrund af sin cand.scient i human ernæring og mere end 10 års erfaring som kostvejleder, personlig træner og holdinstruktør, hvor resultaterne blandt hendes klienter taler for sig selv.