Små frikadeller
Næringsindhold
- Energi pr. person:525 Kcal
- Fedt:20 %
- Protein:31 %
- Kulhydrat:49 %
4
Ingredienser
- ½ kg hakket kalv og gris 3-7%
- 1 finthakket løg
- ½ dl rasp
- 1 æg
- salt, peber
- 1 dl vand
- 750 g skrællede kartofler
- 500 g skrællet selleri
- 1 spidskål
- 1 tsk olie
- 1 tsk kommen
- 1-2 knust fed hvidløg
- 1 snittet porre.
Sådan gør du
- Rør en fars sammen af hakket kød, løg, rasp, æg, salt, peber og vand og lad den hvile 15 minutter.
- Form farsen til 16 små frikadeller og sæt dem på en bageplade. Steg frikadellerne i ovnen ved 225 grader i ca. 12 minutter.
- Skær kartofler og selleri i mindre stykker og kog dem mørt i usaltet vand ca. 20 minutter.
- Hæld vandet fra, mos kartoflerne og selleri og smag til med salt og peber.
- Snit spidskålen og lynsteg det i lidt olie med kommen, hvidløg og porre 3-4 minutter, så det stadig har bid.
- Smag kålen til med salt og peber og servér det til frikadellerne sammen med kartoffel-sellerimos.