Souvlaki – pandebrød med grillet svinekød
Græsk fastfood, når det er bedst. Opgradér retten ved at bage dine pandebrød selv.
4
Total:40 minutter
Ingredienser
- 400 g kartofler
- 4 nakkekoteletter
- 2 spsk olivenolie
- salt og peber
- 4 stilke timian
- 1 agurk
- 1 rødløg
- 2 dl græsk yoghurt
- 1 fed hvidløg, revet
- 4 pandebrød (køb tortillaer,eller lav dem selv)
- Opskrift på pandebrød:
- 250 g mel
- 1 tsk salt
- 1 dl mælk
- 1 spsk olie
Sådan gør du
- Skær kartoflerne i skiver a ca. ½ cm, og skær nakkekoteletterne i strimler. Steg begge dele på en pande i olivenolie, ca. 10 min. Drys med salt, peber og timian. Fjern skind og kerner fra agurken, og skær den i skiver. Skær rødløget tyndt ud. Rør yoghurt sammen med hvidløg.
- Pandebrød: Bland alle ingredienser sammen, og del dejen i 4 boller. Form dem til små pandekager, og rul dem ud på et meldrysset bord, til de er tynde og ca. 20 cm i diameter. Bag på en tør pande. Tryk og drej let på dejen undervejs. Vend brødet efter ca. 3 min, og bag på samme måde på den anden side.
- Rul pandebrødet sammen omkring fyldet ved servering.
- Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter
PRØV OGSÅ på Gastro.dk: 6 sommeropskrifter fra Dragsholm Slot