Sprød asian style-salat med svinekød

Sprød asian style-salat med svinekød

Det lyder måske underligt at bruge hakket svinekød i en salat. Men det er virkelig både godt, nemt og hurtigt! Retten her kan laves på 15-20 minutter.

4

Ingredienser

  • 400 g hakket svinekød (eller okse/gris)
  • lidt olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk sukker
  • 3-4 spsk fiskesauce
  • ½ - 1 lime, saft heraf
  • 1 rødløg
  • 1 grøn chili
  • 1 håndfuld mynte
  • 2 håndfulde koriander
  • Salat:
  • 2 hjertesalater eller 1-2 hovedsalater
  • 1 bundt radiser
  • 1 agurk
  • ½ lime, saft heraf
  • 1-2 spsk fiskesauce
  • limebåde

Sådan gør du

  1. Steg kødet i lidt olie på en varm pande. Skær hvidløget i tynde skiver, og steg det med. Smag til med sukker, fiskesauce og lime, og tag panden af varmen. Snit løget i tynde både, og skær chilien i fine skiver. Vend begge dele med det varme kød, sammen med mynte og koriander.
  2. Salat: Pluk salaterne, og skær radiserne i tynde siver. Flæk agurken, og skrab kernerne ud med en teske. Skær agurken i skiver.
  3. Anret salat, radiser og agurk på et fad, dryp med lime ogfiskesauce, og top med kød. Server straks med limebåde til.
  4. TIP! Denne ret kan eventuelt serveres med fuldkornsris.