Svesketrifli med vaniljecreme
Nem dessert med en lækker blanding af svesker og vanilje
(6 personer)
Ingredienser
- Arbejdstid: 30 min.
- Kogetid: 10 min
- Trækketid: 3 timer
- Ikke fryse-egnet
- 2 dl vand
- 3 spsk rørsukker
- 250 g svesker uden sten
- ½ dl armagnac, cognac eller likør (kan udelades)
- 150 g makroner
- 50 g mandler eller mandelflager (ristede)
- Creme:
- 1 stang vanilje (eller 1 tsk vaniljesukker)
- 50 g sukker
- 2 æg
- 2 spsk majsstivelse
- ½ liter mælk eller kaffefløde
- Creme: Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mos dem i en gryde med sukkeret. Pisk æggene i og tilsæt majsstivelse og mælk. Pisk det over varmen, til det akkurat når kogepunktet og cremen tykner. Hæld cremen i en skål og drys overfladen med sukker.
- Svesker: Kog vand, sukker og den tomme vaniljestang til en lage. Læg sveskerne i lagen og lad dem simre bløde under låg 15-20 min. Hæld svesker og lage i en skål, tilsæt evt. spiritus og lad det trække 3-4 timer.
- Dessert: Knus makronerne groft og fordel dem i 6 portionsglas eller i en glasskål. Læg svesker og lage over makronerne. Rør vaniljecremen igennem og fordél den over sveskerne. Drys med hakkede ristede mandler eller mandelflager.