Te-toddy med rom og æble
Teen er ikke så tung som gløgg, selvom den er stærk.
Te-toddy med rom og æble til 6 personer
Ingredienser
- 7½ dl kogende vand
- 5 tsk te eller 2 tebreve, f.eks. earl grey med jasmin
- 12 cl mørk rom
- 6 tsk honning
- 2 æbler
- 1 ubehandlet citron
Sådan laver du te-tody
- 1. Bryg en kande te. Kom 2 cl rom og 1 tsk honning i hvert glas.
- 2. Skær æblerne i tern og kom i glassene. Brug en kartoffelskræller til at skrælle brede strimler citronskal. Fordel citronskallen i glassene og hæld varm te over.