Vietnamesisk salat med kylling og papaya
Salaten kan udgøre et aftensmåltid, hvis du spiser brød til. Den er også velegnet til frokost.
4
Ingredienser
- 400 g hvidkål
- 2 gulerødder
- 2 forårsløg
- 2 stegte kyllingebryster eller rester fra en kylling (300-400 g)
- 1 grøn, umoden papaya, alternativt mango
- 1 rød chili
- 1 dl saltede peanuts, grofthakket
- 1 bundt koriander eller vietnamesisk mynte
- Dressing:
- 1 skalotteløg
- 1 fed hvidløg
- saft af 1 lime
- 2 spsk fiskesauce
- 1 spsk risvineddike havsalt
- Sådan gør du: Snit hvidkålen så fint som muligt med en mandolin eller lignende. Kom den i en rummelig skål. Snit ligeledes guleroden i fine strimler, og kom den i skålen. Rens forårsløgene, skær dem i fine ringe og kom dem i skålen. Hak skalotteløg og hvidløg til dressingen fint. Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen, og vend det rundt i skålen med kål, gulerødder og løg. Pluk eller skær kyllingekødet i mindre stykker, og kom det ved.
- Skær papaya i tern eller fine strimler og kom dem i salaten. Skær chilien i ringe og vend den med rundt i salaten. Fjern evt. kernerne fra chilien, hvis du ønsker en mindre stærk salat. Hak de saltede peanuts groft og kom dem over salaten. Kom masser af koriander eller vietnamesisk mynte over og server.
- Tip! Vietnamesisk mynte minder om koriander i smagen, men er skarpere. Spørg efter den hos din grønthandler.