Wienerschnitzel med dildkartofler
Wienerschnitzel er noget at det mest populære, hvis det skal være rigtig lækkert. Her serverer vi det lækre kød med friske dildkartofler. Uhm...
4 personer
Ingredienser
- Koge/stegetid: 10 min.
- 4 kalve- eller skinkeschnitzler
- salt og peber
- 1 æg
- 100 g rasp
- 50 g smør
- Dildkartofler:
- 800 g kartofler
- 2 dl cremefraiche
- 1 bundt dild, salt og peber
- Tilbehør: grønsager (f.eks. gulerødder)
- Krydr kødet med salt og peber og panér i æg/rasp.
- Skræl kartoflerne og skær dem i skiver eller både. Damp dem møre under låg i 1½ dl letsaltet vand – ca. 8 min. Tag låget af og kog vandet næsten væk. Tilsæt cremefraiche og fintsnittet dild og smag til med salt og peber.
- Steg schnitzlerne på en pande med smør 3-4 min. på hver side og servér med kartofler og grønsager.
- Tip: Kun cremefraiche 38% kan tåle at koge. Bruger du 18% eller 9%, så tag gryden af varmen, før du rører cremefraichen i.