Hvad er det, Marimekko kan?

Marimekko har altid været på forkant. Ikke bare byder det finske designhus på opkvikkende striber, prikker og kæmpestore grafiske blomster i en tid, hvor print er i højeste kurs på catwalken. Finlands stolthed har også revolutioneret kvindens måde at klæde sig på og givet hende frihed til at bevæge sig. Eurowoman tog til Helsinki for at dykke ned i det demokratiske design. 

– Marimekkos print har en helt særlig appel og unik aura. Der er en råhed og styrke, men samtidig også masser af glæde, humor, naivitet og nuttethed over det, siger print- og tekstildesigner Cecilie Elisabeth Rudolph, der er uddannet fra designskolen Central Saint Martins i London.

En anden printekspert stemmer i.

LÆS OGSÅ: Kreativ direktør i Second Female: ”Den trend tror vi meget på hos Second Female”

– Marimekko har gennem tiden fastholdt et særligt udtryk i deres print; en grafisk enkelhed. Mønsterkompositionerne er tydelige og har et umiddelbart og nanlogt touch, der signalerer, at de er lavet i hånden, siger Bitten Hegelund, der er værkstedleder på Tekstilværkstedet på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Eurowoman måtte have syn for sagen og satte sig i et fly med kurs mod det høje nord og Marimekkos hovedkvarter, hvor der lå dynger af sne, og var så koldt, at dynen virkede som det mest oplagte sted at søge ly. Måske er det derfor, at finnerne har opfundet verdens mest opløftende print til at trække over hovedet på dynen – og tekanden, spisebordet og kvinderne. Der er brug for at omgive sig med glæde og optimisme i landet, hvor minusgrader er en selvfølge, og solen står sent op og går tidligt i seng, i hvert fald i vinterhalvåret.

Der er brug for striber, prikker, bomber og firkanter i gul, rød og grøn – og store grafiske blomster, det velkendte Unikko-print, som i daglig finsk tale og frit oversat går under navnet 'Den forbudte blomst'. Blomsterprintet er udtænkt i 60'erne af den finske designer Maija Isola, efter Marimekkos stifter Armi Ratia havde erklæret, at de aldrig skulle lave blomstermønstre, for de ville alligevel ikke kunne hamle op med naturens skønhed. Maija Isola beviste, at det var en sandhed med modifikationer. Der er højst sandsynligt flere Unikko-print end naturlige blomster i de finske hjem.

LÆS OGSÅ: Hvem er Chanel ’Coco’ Gabrielle?

Finnerne er flasket op med Marimekko, derhjemme og på hospitaler, biblioteker og andre offentlige institutioner. Selv Finnairs servietter og papkrus er beriget med musegrå polkaprikker fra Marimekkos hånd. De farverige print på skjorter, kjoler, servietter, gardiner og kaffekopper fungerer som et ekstra familiemedlem, der altid er velkommen med sin smittende optimisme og inkluderende personlighed. Det er tydeligt, da jeg besøger hovedkvarteret og fabrikken, lidt udenfor Helsinki, hvor mange millioner meter blegt bomuld bliver indfarvet og udsmykket med print, både gamle kendinge og spritnye. De er skitseret af unge designere fra hele verden, som hvert år kommer til Helsinki for at udvikle på Marimekkos udtryk og får printet deres navn ude i siden på tekstilerne, så du aldrig er i tvivl om, hvilken designer, der har stået bag.

– Marimekko er enormt dygtige til at tro på og få fat i unge talentfulde og lovende designere, så de kan blive ved med at udvikle sig. Det er god kvalitet, og det er et ganske unikt varemærke, at Marimekkos metervarer stadig bliver trykt i Helsinki. Det vidner om en forståelse for vigtigheden af en håndværkstradition, et tæt samarbejde mellem design og produktion og en stolt finsk designidentitet, som der værnes om, siger Cecilie Elisabeth Rudolph.

Hvad afgør, at et print kan identificeres som Marimekko'sk? Jeg spørger først Minna Kemell-Kutvonen, der er ansvarlig for tilbehør til hjemmet og printdesign, så Petri Juslin, der er seniorspecialist og udvikler print og endelig Taru Lahti, der er design- og produktudvikler på tøjet. Jeg forventer, at de svarer: det grafiske og farverne. Men nej. De svarer: – Marimekko er fællesskab og ånd, – Marimekko er uperfekt, og det er dér, printet bliver levende, –Marimekko fejrer livet. De lyser alle op, når de taler om Marimekko. Deres chef behøver ikke frygte næste medarbejderudviklingssamtale.

LÆS OGSÅ: Mød 10 ikoniske kvinder, der skriver ligeså godt, som de klæder sig

– Marimekko gør brug af et traditionelt printteknisk håndværk, som i princippet er ret basic, men det bruges meget raffineret med mange håndværksmæssige virkemidler, så udtrykket bliver alt andet end basic. Marimekkos stærke og modige farvekombinationer er deres signatur. Deres print har en fantasifuld, legende og uprætentiøs lethed over sig, men er samtidig sofistikerede og klassiske med deres geometriske former, striber og prikker. Fordi alle print er håndlavede, har motiverne ofte et organisk udtryk fremfor at være industrialiseret, digitaliseret og organiseret, siger Cecilie Elisabeth Rudolph.

Marimekko har ikke bare revolutioneret printdesign, de har også revolutioneret måden, kvinder klæder sig på. Marimekko er stiftet i 1951 af den finske kvinde Armi Ratia. Der var nemlig ikke bare brug for at fejre livet efter krigen med glade farver, der var også brug for, at kvinderne tog fat på arbejdsmarkedet. Så mens Coco Chanel i Frankrig befriede kvinderne for korsettet og klædte dem i bløde bukser, skabte Marimekko sideløbende design, som kvinderne kunne bevæge sig frit i. Vide kjoler og store bluser. En Marimekko-klassiker er den stribede unisex-skjorte Jokapoika, 'hverdagsdreng', som designeren Vuokko Eskolin-Nurmesniemi kreerede i 1953. Den ser stadig ud som dengang, og den er stadig til både mænd og kvinder. Tal om at foregribe gender-bender-tendensen. Sådan er de, finnerne, foregangsmænd og -kvinder, når det kommer til design og demokrati. De var de første i verden til at give kvinder stemmeret i 1906. Og printet står stadig.

– Marimekkos mønstre har stadig stor relevans, og deres kraftfulde udtryk er med til at give beklædningsdelene kant. Marimekko er stolte af deres tekstiltraditioner og vedkender sig deres egen historie, fordi de genbruger og relancerer gamle mønstre fra deres arkiver i nye farvestillinger og skalaer, siger Bitten Hegelund.