Andrea Elisabeth Rudolph

Få Andrea Rudolphs shoppetip

Selvom 35-årige Andrea Elisabeth Rudolph synes, pelse er smukke, ejer hun ikke selv én. Mange af hendes klædeskabsfavoritter har nemlig det til fælles, at de er produceret med omtanke for mennesker, dyr og miljø.

Hvad inspirerer dig?

"Lige nu er jeg ret ofte i London med Rudolph Care, og her føler jeg mig altid inspireret. Jeg elsker den by mere og mere. Og så synes jeg også, min søster Cecilie er meget inspirerende og super modig."

Hvad ser man dig aldrig i?

"Ægte pels, da jeg går op i dyrevelfærd. Ved produktionen af verdens dyreste kød, japansk kobe-kød, skulle kreaturerne eftersigende få massage, høre klassisk musik, og bliver fodret med øl og den japanske risvin sake. Når vi kommer dertil, hvor pelsdyr får samme behandling, så er jeg den første til at købe en lækker pels, som jeg vil kunne bære med god samvittighed."

Hvad er dit mest ekstravagante køb?

"Min veteranbil, min lille frø, en dueblå Austin-Healey Sprite fra 1959."

Hvad er et godt køb i dine øjne?

"De køb man år efter år stadig elsker at gå med, det man slider op, og som man lapper og lapper fordi, det er blevet noget, man ikke vil undvære. Og så må de gerne være produceret med omtanke for miljø og mennesker."

Hvordan forkæler du dig selv i hverdagen?

"Det er bare en lille ting, men i mine øjne er det total luksus at vaske hænder i vores nyeste produkt Acai Cream Soap, der er rig på antioxidanter og efterlader huden babyblød."

Hvad betyder mode og stil for dig?

"Jeg er vild med energien og dynamikken i modebranchen, som ofte inspirerer mig i mit daglige arbejde med Rudolph Care."

Danske Aiayu, der producerer strikdesign efter en filosofi om etisk ansvarlighed, finder ofte vej til Andreas klædeskab.

For Andrea er det selvforkælelse, når hun vasker sine hænder i sidste skud på stammen hos Rudolph Care, sæben Acai Cream Soap til hænder og krop.

 

Læs også: Butiksejer: "Din tøjstil er din personlige signatur"