Barbie

Har du hørt om Barbiecore? Nu skal du klæde dig som din yndlingsdukke

Hvis vi siger Barbie, hvad siger du så? Lyserød, plastik og pang, ikke? Nu kan du godt finde din indre plastikdukke frem, for stilikonet Barbie er alle steder – igen.

Storsmilende og klædt i skrigende pink, der gør selv det mest syntetiske tyggegummi til en bleg efterligning. Sådan kender vi bedst Barbara Millicent Roberts, mens hun sidder dér – i sin åbne sportsvogn med en steriliseret Ken på passagersædet.

Hun er et ikon. Barbie, altså. Og hvis du troede, at årtiers kritik af din yndlingsdukke har gjort dén kendsgerning mindre, kan du godt tro om igen. For nu er hun tilbage.

Ifølge en række af verdens største modemagasiner skal du nemlig igen til at skæve til den blonde plastikdukke, når du klæder dig på. Tænk skrigende tyggegummi-pink, hyper-feminine silhuetter og hede, neonfarvede 80’er-vibes. Og tilsæt så alt det girl-power, du kan mestre.

Valentinos FW22-modeshow var hot pink! Foto: Getty Images
Barbiecore_Valentino.jpg
Valentinos FW22-modeshow var hot pink! Foto: Getty Images

Fænomenet kaldes Barbiecore, og det lander meget belejligt oveni den hypede Barbie-film, som har premiere næste sommer, med Margot Robbie som et omvandrende spejlbillede af den kendte plastikdukke. Men den lander også ned i en tid, hvor kvindelig råstyrke hyldes. Selvtillid er sexet, og vi skal have det sjovt, mens vi er her. Det ved Barbie.

Alligevel kommer vi ikke udenom, at den klassiske plastikdukke er uhyggeligt, unaturligt fabrikeret. Hun var tynd, bleg og lyshåret som de færreste indtil 1980, hvor vi første gang kunne købe en afroamerikansk Barbiedukke i butikkerne. I 2016 kom dukken også med forskellige kropstyper, og det er dén omfavnende Barbie, vi ser reinkarneret i modbilledet nu.

Florence Pugh i Valentino. Foto: Getty Images
Barbiecore_Florence_Pugh.jpg
Florence Pugh i Valentino. Foto: Getty Images

Modehus er fanebærer

Egentlig burde det slet ikke komme som en overraskelse, at du nu skal til at være pretty in pink. For faktisk har modetrenden været længe undervejs, og mens Barbiefilmen nok har sat skub i sagerne, udråber magasinet Vogue Valentinos creative direktør som fanebærer for den boblende, lyserøde oprejsning.

”Mens Barbie-pink nok er over alt lige nu, så tilhører nuancen Pierpaolo Piccioli, hvad mode angår. Valentinos kreative direktør dedikerede hele sin AW22-kollektion til hot pink, som er udviklet i samarbejde med Pantone,” skriver Vogue.

Sebastian Stan og Kacey Musgraves til Met Gala i pink. Foto: Getty Images
barbiecore_sebastian_kacey.jpg
Sebastian Stan og Kacey Musgraves til Met Gala i pink. Foto: Getty Images

Også i Hollywood har kendisser taget den pink farve til sig, og mens stjerner som Lizzy og Megan Fox farver lokkerne lyserøde, er de røde løbere fyldt med Barbies yndlingsfarve, der skriger i al sin unaturlighed. Se bare Dua Lipa eller Kim Kardashian, der har skiftet sit sorte bodysuit ud med en pink neonsag, eller Kacey Musgraves og Sebastian Stan, der indtog Met Galla i strålende pink.

Hot pink er ganske vist Barbiecores største styrke, men er det ikke din foretrukne farve, kan du snildt holde dig til andre kraftfulde nuancer som orange, blå og grøn. Leg du bare løs i farveskalaen.

Og husk så, at Barbie trods alt blev født i en sort/hvid-badedragt.

Kim Kardashian er også hoppet med på Barbiecore-moden. Foto: Getty Images
Barbiecore_kim_kardashian.jpg
Kim Kardashian er også hoppet med på Barbiecore-moden. Foto: Getty Images

5 fine Barbiecore-styles

Barbiecore_crocs.jpg

Crocs, 349 kr. hos Zalando

Barbiecore_jumpsuit.jpg

Jumpsuit, 1.499 kr. hos Hunkøn.

Barbiecore_neglelak.jpg

Neglelak fra Nailberry, 165 kr. hos Adelie.

Barbiecore_kjole.jpg

Kjole, 1.599 kr. hos Stella Nova

Barbiecore_taske.jpg

Taske fra Cecilie Bahnsen, 5.925 kr. hos Dr. Adams