6 kvinder, de danske designere bliver inspireret af
Hvad har dansk mode at byde på denne sæson? Vi har samlet muserne, detaljerne og designerne bag de stærkeste danske efterårskollektioner, så du er klædt godt på til løvfald.
Vi elsker dansk design og hylder ofte de gode, kreative og smukke påfund, der kommer fra de dygtige hænder bag, men hvem blive de inspireret af? Vi har spurgt Bitte Kai Rand, Oh! by Kopenhagen Fur, Dulong Fine Jewellery, Ganni, By Malene Birger og Pernille Corydon, hvilke danske kvinder der er på deres egen favoritliste - og hvorfor. Få svaret her.
Fanny Leander Bornedal. Foto: Rasmus Weng Karlsen.
Bitte Kai Rand
Kreativ Direktør Bitte Kai Rand om sin muse, skuespilleren Fanny Leander Bornedal, 18 år.
– Fanny er et af dansk films helt store talenter og forholder sig til sin generations udfordringer og muligheder. Stilmæssigt er hun ikke bange for det dramatiske og larmende, og det, synes vi, er sejt.
Jakke, Bitte Kai Rand, 1.399 kr. Skjorte, Bitte Kai Rand, 1.299 kr.
Iris Gold. Foto: Rasmus Weng Karlsen.
Oh! By Kopenhagen Fur
Vice-præsident, Rebecca Munk Holst om sin muse, sangerinden Iris Gold, 35 år.
– Vi har længe været vilde med Iris Gold og hendes fantastiske energi. Hendes farvestrålende stil, positivitet og omfavnende væsen er utrolig inspirerende, og hun er cool, spændende og tør stå ved sin stil og sine valg.
Frakke, Oh! By Kopenhagen Fur, 6.000 kr.
Maya Albana. Foto: Rasmus Weng Karlsen.
Dulong Fine Jewelry
Stylist og designer Anja Camilla Alajdi og juveler og designer Marianne Dulong
om deres muse, instruktøren Maya Albana, 44 år.
– Maya Albana er en stærk kvinde med sin helt egen stil. Hun er ikke bange for at tage risici, hun tror på sin passion og deler sine holdninger gennem sit arbejde som instruktør af gribende dokumentarer. Mayas personlighed, værdier og stil passer perfekt til Dulong Fine Jewelry.
Hoops, 12.500 kr. Ørestikker, 3.300 kr. pr stk. Armbånd, 19.900 kr. Ring med farvede brillanter, 18.900 kr. Ring med røgkvarts, 15.900 kr. Alt fra Dulong Fine Jewelry.
Emelie Johansson. Foto: Rasmus Weng Karlsen.
Ganni
Kreativ direktør Ditte Reffstrup om sin muse, stylisten Emelie Johansson, 34 år.
– Vi har brugt Emelie som stylist hos Ganni i mange år, og jeg holder virkelig meget af hende. Hun har en helt særlig evne til at vende alt på hovedet og trække ting frem i kollektionen, som jeg ikke selv ser. Det inspirerer mig, at hun hviler så meget i sig selv og aldrig lader sig diktere af trends. For mig er det netop essensen af en #gannigirl. Og så er hun ovenikøbet et virkelig fint og godt menneske.
Blazer, 3.999 kr. Strik, 1.999 kr. Bukser, 1.299 kr. Alt fra Ganni.
Kwamie Liv. Foto: Rasmus Weng Karlsen.
By Malene Birger
Kreativ direktør Mathilde Torp Mader om sin muse, sangerinden Kwamie Liv.
– Der er noget meget betagende over Kwamie. Hendes musikunivers er blidt, finurligt og samtidig stærkt og tidssvarende. Hun udstråler livsglæde og vil gerne sætte sit præg på den danske og internationale musikscene.
Blazer, 3.599 kr. Bukser 1.999 kr. Alt fra By Malene Birger.
Hanni Gohr. Foto: Rasmus Weng Karlsen.
Pernille Corydon
Designer og ejer Pernille Corydon om sin muse, modellen Hanni Gohr, 37 år.
– Hanni går lige i hjertet på mig. Hun er finurlig og sjov og har en lidt skæv vinkel på verden, som inspirerer mig. Hun er passioneret og udtrykker sin personlighed i sin tøjstil og sit hjem.
Øreringe fra 300 kr. pr. sæt. Ringe fra 400 kr. pr. stk. Alt fra Pernille Corydon.