Vi har spurgt designer Naja Munthe, hvad hendes favoritprodukter på budget er. Det behøver nemlig ikke at være dyrt at holde sig skøn. Se hendes bedste tips her.
- Når kroppen skal have pleje og glød, køber jeg en god olie hos en helsekostbutik og blander den med groft salt. På den måde får jeg min egen bodyscrub til en brøkdel af den pris, man skal betale for et kendt mærke og resultatet er lige så godt.
Vildrosekropsolie fra Sæbeværkstedet, 115 kr. hos Helsebixen.dk
- Mit hår er tørt og har derfor brug for masser af pleje. Jeg bruger Moroccanoil treatment hver morgen og aften i spidserne af håret. Det samler og plejer håret og får det til at se mere sundt ud - og så er det nemt og fedter ikke. Især denne lille flaske kan man have med på weekendrejser eller efter sport.
- En af mine billigste og bedste produkter er Lypsyls læbepomade. Den koster næsten ingenting, men er langt bedre end de fleste andre, jeg har prøvet. Jeg får ret hurtigt tørre læber, så der ligger næsten altid én i min taske eller frakkelomme.
- Mit bedste skønhedsråd er helt gratis og virker altid: Sov! Sov, sov og atter sov. Jeg får som regel syv-otte timer hver dag, og hvis jeg i perioder af forskellige årsager ikke sover så meget, kan jeg med det samme se på mine øjne og min hud, at jeg ser mere træt ud. Når jeg til gengæld vågner efter otte timers ubrudt søvn (yes, det ER nemmere nu, hvor ungerne er blevet større), er min hud fin og glat, og der er ingen hævelser om øjnene.