Else Skjold: ”Modedesignere, der skaber tøj til rigtige mennesker, får succes”
Else Skjold, 50, er lektor i design og bæredygtighed på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Hun har ikke bare beskæftiget sig med bæredygtig mode længe før, det blev et buzzword i branchen. Hun tør også sige det højt, som mange er bange for: Vi kommer ikke til at holde op med at forbruge tekstil, og vi skal ikke gå i modecølibat for at kunne se os selv i øjnene. Vi skal bare bruge tøjet i mere end en sæson eller to.
”How dare you,” nærmest råbte den blot 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg til verdens ledere under en tale til FN i september 2019. Skarp retorik eller ej, så gav de fleste hende ret i, at klimakrisen skal tages alvorligt. Det handler ikke bare om at sortere affald og spise økologisk. Vi skal alle være klimaktivister.”
Hvad har moden gjort for bæredygtighed?
“Moden har trukket klimabevidstheden ind i vores privatsfære. Vi taler så tit om kød, fly og biler, og vi sidder jo ikke med en bøf i munden eller i et fly hele tiden. Men vi har tøj på hver dag og er omgivet af tekstil konstant. Derfor er mode et godt medie at kommunikere bæredygtighed med. I international sammenhæng har dansk mode vist, at Danmark er et land, der går forrest. Både samlet med en mere ansvarlig modeuge, men også de enkelte brands.”
Annonse
Hvilke industrier kunne moden lære af?
“Rigtig mange. Jeg ser det på mit eget institut, hvor der er design i alle skalaer fra beklædning til bygninger og digital design. Det skaber en vidunderlig dynamik. Arkitekturen er spændende, for den skal jo kunne holde længere end en enkelt gang i byen. Nu er vi en arbejdsgruppe, der taler om tøj, som man ville gøre om en bygning eller en brugsgenstand. Hvordan bliver det brugt, sidder det godt, holder det over tid? Moden kan lære en masse ved at kigge på sine nabodiscipliner. Det er positivt, når de dygtige designere deler viden og ressourcer; fx som i det seneste samarbejde mellem Kinraden (bæredygtige smykker skabt af arkitekt Sarah Müllertz, red.) og designeren Mark Kenly Domino Tan.”
Hvad arbejder du mest med på KADK?
“Moden er et komplekst system med underleverandører, producenter og salgskanaler. At være designer handler ikke kun om at skabe smukt tøj, men også om at lave noget, der passer til mange forskellige kroppe, og som kan afsættes kommercielt. Den bæredygtige viden skal omsættes til form og materialer. Vores studerende skal kunne håndværket først, og de må ikke blive generalister, men derfor bliver det alligevel stadig vigtigere, at de kan forstå hele systemet, og hvor meget indflydelse de kan have på det. Vi har mange studerende, der slet ikke kan se, hvorfor de skal bidrage til yderligere overproduktion. Min opgave er at vise dem, at det er gennem deres kærlighed til tøjet, at de kan være med til at redde modebranchen. Og så skal vi have nogle brands koblet på, der taler samme sprog, så de nyuddannede ikke havner i virksomheder, der fortsætter præcis, som de plejer. Det er det mest presserende lige nu – at få vendt udviklingen i alle led af produktionen.”
“Vi har mange studerende, der ikke kan se, hvorfor de skal bidrage til yderligere overproduktion. Min opgave er at vise dem, at det er gennem deres kærlighed til tøjet, at de kan være med til at redde modebranchen.”
Else Skjold
Hvor er vi kommet langt, og hvor halter vi?
“Vi er kommet langt med at tale om materialer, men virksomhederne skal have øjnene op for, at der også er et kæmpe potentiale i det bæredygtige benspænd. Det koster lige nu for de virksomheder, der er økonomisk klemt, og som skal have tid til produktudvikling. Og så bliver konstruktørleddet alt for ofte sparret væk, fordi det koster lidt ekstra. Det betyder desværre, at ingen kan passe tøjet, for det er lavet efter modelmål – eller med andre ord, en krop som ingen har.”
LÆS OGSÅ: Her er de 10 trends, der kommer til at definere din sommergarderobe
Hvad skal vi gøre, hvis vi vil købe tøj, der holder over tid?
“Tidløst design eksisterer ikke. Design, der holder, er flatterende på den, der bærer det. Modedesignere, der skaber tøj til rigtige mennesker, får succes. Det var derfor, at Malene Birger var så genial. Hun designede tøj til sig selv og lavede rigtige indsnit. Det bekymrer mig, at alt for få gør det i dag. Engang var der også sømmerum i tøjet, så man kunne justere størrelser og få tilpasset sit tøj. Alle undersøgelser viser, at hvis du gør den ekstra indsats, det er at gå til en skrædder og få tilpasset dit tøj, så beholder du det længere og bruger det mere. Ikke fordi det er klassisk, men fordi det er verdens bedste kjole, der passer dig perfekt. 10 års forskning viser, at der ikke er en opskrift på bæredygtig æstetik. Vi skal ikke gå rundt i kedelige uniformer. De dygtige brands skal tværtimod skrue op for deres egne signaturer. Kig på Mark Kenly Domino Tan og Henrik Vibskov. Deres design holder i årtier. Ikke fordi det er kedeligt og ensfarvet, men fordi det er godt tænkt fra starten.”
