Emma Leth: "Jeg har overhovedet ikke fundet ud af, hvad jeg vil"

Interviewet er oprindeligt bragt i Eurowoman april 2016.

Emma er træt af at tilhøre en generation, der har fået at vide, at de kan blive lige, hvad de vil. For nu ved hun ikke, hvilken vej hun skal gå, når hun inden længe træder rigtigt ind i voksenlivet.

Emma Leth står på en bjergtinde. Til den ene side har hun udsigt til at bestige en stejl læringskurve mod destination 'voksenliv', og hvad dertil hører af ansvar og konsekvenser. Til den anden side løber en flod, hun kan dumpe ned i, hvor strømmen vil lade hende fortsætte sin ubekymrede tilværelse. Lige dér balancerer den succesfulde 25-årige danske model, skuespillerinde og filmentusiast, som har bjergtaget det danske modelandskab med sin tilbagelænede attitude og eklektiske stil. Indtil nu har hun flydt med strømmen, men inden længe bliver Emma Leth nødt til at træffe et valg om, hvilken retning hun skal gå.

LÆS OGSÅ: Topmodeller: Sådan klæder vi os med personlighed

– Jeg har aldrig opsøgt model- eller skuespillerarbejdet. Problemet er, at jeg er forkælet, jeg har ikke skullet kæmpe for noget. Mit liv har taget form efter, at jeg bare er gået med flowet. Nu kan jeg ikke lade være med at tænke: "Hov, var det overhovedet det, jeg ville?" Og det har det faktisk aldrig været. Jeg er usikker på, hvornår jeg skal holde op med at ride med på bølgen, siger Emma Leth.

Emma Leth har ikke en femårsplan. Hun ved ikke, hvad der skal ske i næste uge.

– Det er så typisk min generation. Vi har fået at vide, at vi kunne blive lige, hvad vi ville. Men jeg har overhovedet ikke fundet ud af, hvad jeg vil. Tværtimod er jeg kommet længere væk fra en erkendelse af, hvad jeg vil bruge mit liv på. Hvis jeg ikke havde lavet alle de her modeljobs, var jeg måske blevet tvunget til at finde ud af det, siger Emma Leth.

– Og nu sidder jeg her og laver et interview, der skal i Eurowoman. Hvorfor? Hvad er det, jeg har udrettet? Hvad har jeg gjort for at fortjene, at der er nogen, der skriver om mig? Bare fordi jeg har taget noget tøj på og poseret for en fotograf. Det er jo fjollet.

Det er Emma Leth ikke alene om at bestemme. Hun kan svare for sig, og hun kan nørde igennem. I Patagonia-fleece, baggy bukser, udtrådte sneaks og en sort hue trukket langt ned over ørerne ligner hun ikke en model, men én der er beredt til at bestige et bjerg. Det er kun veninden Sophie Bille Brahes spinkle øreringe og ringe, der afslører, at hun har et tæt forhold til modeverdenen. Det er da også først for nylig, Emma Leth har erkendt, at hun er model.

LÆS OGSÅ: Pernille Teisbæk: Sådan gik hun fra tandlægestuderende til trendsætter

– Det er jo det, jeg laver, og derfor har jeg også skullet stå ved det, mest af alt over for mig selv. Som model lever du af dit udseende. Det er dét, du 'kan'. Når du finder ud af det, bliver du meget sikker på dit udseende, men du bliver usikker på alt andet.

Personlighed til salg

Da Emma Leth var 16, tog indehaver af modelbureauet Unique, Jacqueline Friis-Mikkelsen, fat i hende og spurgte, om ikke hun havde lyst til at være model? Det havde Emma Leth ikke, ikke på det tidspunkt, men hendes polaroid-fotos blev nu alligevel taget og hængt op på væggen hos modelbureuaet. Men hun kunne ikke lide at blive vurderet på sit udseende. Hun kunne heller ikke lide at gå i skole.

– Jeg bryder mig ikke om at sidde i et firkantet rum, hvor der er én, der fortæller dig, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg var langtfra den seje i folkeskolen, jeg blev mobbet og var en mega-besværlig teenager.

Samme uge, som Emma Leth startede på Aurehøj Gymnasium, var der premiere på Christina Rosendahls film Supervoksen med Emma Leth i hovedrollen, og derfor blev der hvisket og peget, når hun gik på gymnasiets gange. Ikke den velkomst, man drømmer om, når man i forvejen er skoletræt. Emma Leth droppede ud efter et år og flyttede hjemmefra. Efter et smut forbi en gøglerskole og en daghøjskole, hvor hun lavede tre kortfilm, var Emma Leth i 2011 klar til uddanne sig i endnu et miljø fri for klaustrofobifremkaldende klasselokaler og multiple choice-tests. Sammen med 600 andre søgte Emma Leth ind på DR's toårige udviklingsforløb Talentholdet og var en ud af fire, der kom ind.

– Jeg har altid haft tanken, om jeg blev valgt, bare fordi jeg hedder Leth til efternavn? siger hun, selv om der var nok af optagelsesprøver, hun skulle igennem.

– Jeg fik psykoangst. Jeg bliver altid nervøs og genert, når der er castings og prøver. Jeg kan virkelig ikke lide det. På mange punkter har jeg helt sikkert rigtig meget selvtillid og selvsikkerhed, men når det kommer til noget, jeg gerne vil, bryder jeg mig ikke om, at jeg skal vise, hvad jeg kan, på fem minutter.

Efter at have afsluttet talentudviklingsuddannelsen, som ifølge Emma Leth var lidt af en jungle, arbejdede hun på P1 som journalist, hvor hun var tilrettelægger på det radioprogram, der hed Klubværelset.

– Intet i DR gav mening, og det har virkelig pisset mig af. De udnyttede på ingen måde unge menneskers potentiale. Der var så meget hierarki, at enhver idé nåede at blive tromlet ned, inden den blev udført.

Emma Leth pointerer: "Dét må du meget gerne citere mig for."

Da tallene på bankkontoen lyste rødt, begyndte hun også at sige ja tak til de mere kommercielle modeljobs. Indtil da havde hun kun stået model for venner i modebranchen og mest for sjov. Siden er tilbuddene rullet ind.

– Pludselig kunne jeg tjene 30.000 kr. om dagen. Det er altså farligt. For det er nemt, det er gode penge, og hvorfor så ikke bare fortsætte?

Fordi der for Emma Leth er mere i det end det umiddelbart enkle stykke arbejde: Tøj af, tøj på, posér.

– Jeg tager mig selv med i det. Men det er jo det, der er med mig og dem, der gerne vil arbejde med mig. De vil ikke bare bruge mig som tøjstativ. De vil have en del af min personlighed. Og det er jo fint nok at have en personlighed, men nogle gange vil jeg også gerne bruge den på noget andet.

Derfor har Emma Leth lavet nogle regler i sit modelarbejde.

– Det er vigtigt for mig, at jeg kan sidde og æde, uden at folk kigger på mig. Så når jeg har fri fra et job, trækker jeg mig tilbage på mit hotelværelse, bestiller roomservice og ser en film. En anden regel er, at jeg skal læse en bog pr. job. Så kan jeg komme hjem med en følelse af, at jeg også selv har fået udbytte af det, siger Emma Leth.

Om det er filmene, bøgerne eller noget tredje, der skal erstatte Emma Leths nuværende levevej, er endnu uvist. Men der er noget, som skal fylde hendes liv. Og helt sikkert noget, der ikke har med hende at gøre, noget, der peger væk fra hendes krop. På et tidspunkt.

– Jeg tror ikke, man får noget ud af at sætte en deadline, andet end at man kan blive stresset. Men det kommer til at ske naturligt og snart. Jeg føler, at jeg er ved at blive voksen.

Emma Leth for Sophie Bille Brahe.

København, en fucking hønsegård

25 år er åbenbart, hvad der skal til for at overveje, hvad man skal være, når man bliver voksen. Et kvart århundrede og et forholdsvist nyt forhold til en kæreste, der er 23 år ældre end én selv. Kæresten hedder Tal R og er, for den kunstignorante, en af Danmarks førende kunstnere.

– Tal udfordrer mig, han tvinger mig til at tænke, siger Emma Leth.

Jo, Emma Leth er forelsket. Smilehullerne siger det selv. Men det har hun nu altid haft let ved at blive. Hun trækker på skuldrene. Igennem hele hendes ungdom har der været en dreng ved hendes side. Nu er det en mand. For første gang har hun skullet kæmpe for kærligheden.

– Jeg har altid haft styr på de drenge, jeg har haft. I andre forhold har det altid kedet mig, når man begyndte at tage hinanden for givet. Det kan jeg ikke holde ud. Sådan er det ikke med Tal, og det, tror jeg, er pissegodt for mig. Hver eneste dag er der så meget andet og så mange andre at tage hensyn til, at vi skal vælge at være sammen. Det kan jeg virkelig godt lide, for det gør, at jeg er mere på dupperne. Og så giver det mig ro, at det ikke er mig, der er tovholder på projektet, at det ikke er mig, der er den alvidende.

Både Emma Leth og Tal R kom ud af langvarige forhold, da de begyndte at se hinanden. Men det kunne ikke være anderledes, de var nødt til at være sammen. Og når man lader følelserne styre frem for fornuften, giver det knubs.

– Selvfølgelig forsøger jeg at tage hensyn til de mennesker, der er involveret. Når det er sagt, har jeg ikke tænkt mig at lade være med at følge mine impulser. Du har kun ét liv. Hvis du bliver nødt til at træde nogle mennesker over tæerne for at få det, der gør dig glad, må det være sådan. Så kan det godt være, at der er nogen, som mener, at du ikke gør tingene på den rigtige måde. Men der er folk fandeme også konservative og gammeldags. København er en fucking hønsegård.

Emma Leth forklarer hønsegårdens love. Når Københavns kulturelle inderkreds beslutter sig for, at en person er interessant, bliver personen allemandseje. Hvis den person sårer en anden i den kulturelle inderkreds, vil de andre gøre alt, hvad de kan, for at knuse én.

– Det må man finde sig i. Hvis folk går og snakker om én, må det jo betyde, at deres liv er kedeligt. Hvis man har givet dem noget at snakke om, så de kan have det sjovt, er det fantastisk. Sådan bliver man nødt til at tænke, for ellers går man hen og bliver rigtig ked af det. Og så må man huske, at der i næste uge er et nyt offer, siger Emma Leth.

For Emma Leth er efterhånden et kendt ansigt, og med det følger snak bag om ryggen, men også anerkendelse up front. Som da hun var i Aarhus for at være dj til en Wood Wood-fest, hvor der samme aften kom fem piger hen og afbrød hende i sin Spice Girls-dans og erklærede, at de var fans. En af dem var så oprørt over at møde sit forbillede, at hun græd.

– Det var så langt ude. Jeg sagde også "Roooliiig" til hende. Men sådan er det, når man er ung og i sine følelsers vold.

Emma Leth har aldrig gået efter sin status som it-girl, som hun vrænger ad. Hun er gået efter festen.

– Når jeg tager til modefester, er den vigtigste grund, at de venner, jeg har hevet med, har kunnet drikke gratis. Det har aldrig været, fordi jeg ville gøre mig til eller få nye venner.

Emma Leth og hunden Makker.

Leth-dynastiet

Den nøddebrune hud afslører, at Emma Leth lige er kommet hjem fra 12 dage på Haiti, hvor hun holdt ferie med en stor del af familien. Morfaren Jørgen Leth bor hvert vinterhalvår på Haiti. Siden hans eget hus blev jævnet med jorden ved jordskælvet i 2010, har han boet i vennen Jean Claudes resort i Cap-Haïtien. Også i år, hvor hele familien boede i små huse på stranden. Under Leth-familiens middage under stjernerne blev der spist god mad, drukket hvidvin og talt højt og længe om film. Emma og hendes morfar kan blive "dødeligt uvenner", for Emma elsker Bergman, og det gør Jørgen ikke.

– Det kræver sin mand at komme med til den første middag hos min familie, for det er den, der råber højest, der har ordet. Det er sådan noget med at slå på glasset og lade, som om du skal holde tale og så bare snakke videre. Min familie er fyldt med egoer. Det handler mere om, hvad det er, man laver, end om, hvordan man har det. Sådan har det i hvert fald været tidligere, men det er blevet meget bedre, siger Emma Leth.

Familien Leth er lig med film. Ud over morfaren, forfatteren og filmmanden Jørgen Leth, og Emma Leths mor, filmproduceren Karoline Leth, er en onkel filminstruktøren Asger Leth og en anden onkel forfatteren og musikeren Kristian Leth, der bl.a. har komponeret musik til nogle af Jørgen Leths film. Hvad siger sådan en flok intellektuelle filmfolk til, at en af familiens yngste medlemmer lever af at blive klædt på i tøj for at stå og se pæn ud?

– De synes alle sammen, at det er vildt spændende og har altid været gode til at bakke mig op. Jeg synes næsten, at de har været for lidt kritiske, siger Emma Leth.

Da Karoline Leth fandt ud af, at hun ventede Emma, var hun to uger forinden flyttet fra Emmas far, som hun også har Emma Leths to år ældre storebror, Aksel, med. Da Emma var seks, fik moren og hendes nye mand, som hun stadig er sammen med, Emmas lillesøster, Othilia. Emma Leths forældre boede dog kun to gader fra hinanden, så hun kunne suse fra basen hos mor til far, fra Egilsgade til Gunløgsgade på Islands Brygge. Da Emma Leth var 11, flyttede hun hjem til sin far, Ebbe, som altid har arbejdet med hjemløse. Faren bor i dag i Dronningmølle i sit sommerhus, som er Emma Leths helle. Når modellivet bliver for hektisk, tager hun derop for at gå ture ved vandet, se krimiserier og læse bøger og aviser.

– Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden min far. Han er min bedste ven, siger hun.

Da Emma Leth var lille, boede faren en overgang i Tikøb ved Espergærde og arbejdede på Mændenes Hjem på Vesterbro. For at undgå morgenmyldretrafikken kørte de hjemmefra halv seks. Mens faren begyndte dagens arbejde, gik Emma Leth i kælderen, hvor kokken gav hende en pose med flødeskum, som hun kunne tegne med på bordet. Køkkenterapi fra morgenstunden. Og inden Emma Leth skulle i skole, spiste far og datter morgenmad på konditoriet.

– Det var sådan en særlig ikke-eksisterende tid. Som om vi havde verden helt for os selv.

Emma Leth har noget med tid. Fortiden. For en måned siden flyttede hun ind i en toetagers gammel københavnerlejlighed ved Gammel Strand over for Thorvaldsens Museum og lige ned til vandet med udsigt til byens grønne spir. Soveværelset ligger øverst under de skrå bjælker. "Vi kalder det pyramiden," siger hun. Hvis Emma Leth var en lejlighed, var hun som den, hun netop er flyttet ind i. Vægge, der bølger, gulve, der gynger, og træ, der knager. Alt fra en tid, der var engang. Emma Leths venner kalder hende 'den gamle ting', fordi hun har det bedst, når hun lever i datid. Størstedelen af den musik, hun hører, og de film, hun ser, går 50 år tilbage.

Sneglehuset

Også når Emma Leth viser film i sin filmklub Ulvetimen, der kører på femte år, er det gamle sager, der bliver lyst op på lærredet i Husets Biograf i Magstræde.

– Jeg vil gerne vise, særligt unge piger, gode film. Film i dag er så hurtige og skal underholde så meget, at alle unge tror, at en film fra 60'erne kun kan være kedelig, fordi den er langsom. Det er jo så svedigt, at man kan åbne en helt ny verden ved at vise en Fellini- eller Godard-film.

Og det der med film er ikke for sjov.

– Jeg ser rigtig mange film, altså virkelig mange. Det er en stor del af den, jeg er. Hvis der er en film, som betyder meget for mig, og mine venner eller kæreste ikke har set den, føler jeg næsten, at det er en forbrydelse mod mig. Så er der en del af mig, de ikke kender. Film er en fantastisk måde at flygte på, fra dårligt vejr eller fra folk, der glor på én konstant.

Emma Leth flygter også sammen med hunden Makker, der, så ofte det kan lade sig gøre, er ved hendes side. Hun har haft ham i tre år, så "han er mit længste forhold."

– Jeg følger Makkers ur, hans tid er min tid. Det er rart, når jeg er hjemme, at jeg ikke sumper ned, men skal passe på Makker. Når jeg tager op til min far, er det bare 50 % federe, fordi der er en hund, som jeg oplever naturen igennem. Makker er grunden til, at jeg føler mig helt hjemme, når jeg er hjemme, og jeg er virkelig et hjemmemenneske.

Emma Leth havde i lang tid været hundeskruk og surfede rundt på Den Blå Avis og hundehjemmesider for at finde sin kommende hund. Hun vidste, at det skulle være en Border Collie, for hun var allerede forelsket i veninden Sophie Bille Brahes Snoop. Navnet Makker kom til hende i en drøm på en ferie i Indien.

– Jeg drømte, at jeg var gravid med tvillinger. Den ene hed Makker og den anden Takker. Makker er jo det fedeste hundenavn.

Deroppe på tredje og fjerde sal tusser Emma Leth rundt med Makker om benene, mens hun laver simreretter, senest kalvefrikassé.

– Det er vigtigt for mig at kunne samle folk. Invitere alle dem, jeg godt kan lide. Det gør jeg i mit sneglehus, hvor jeg kan trække mig tilbage. Det skal bare være indrettet med en projektor, en masse dyner og et køkken, så kan jeg overleve længe.

Der måtte også gerne være et karaokeanlæg. Hver gang, Emma Leth har fået et glas vin og en øl, bliver hun nemlig nødt til at synge karaoke og altid Kim Carnes Bette Davis Eyes. Emma Leth holdt sin 25-års fødselsdag på Charlottenborg, hvor hun havde hyret et karaokefirma til at arrangere en gigantisk fladskærm, anlæg, mikrofoner og diskokugler. Så blev der sunget igennem, for hvis ikke der var nogen, som stillede sig op og sang, var der ingen musik.

– Det, der er så fedt ved karaoke, er, at det er fuldstændig irrelevant, om du kan synge. Det er faktisk dem, der synger allerdårligst, der er bedst til karaoke. Karaoke kan samle folk, og det er det bedste, jeg ved.

LÆS OGSÅ: 10 Instagram-profiler du skal følge, mens de stadig er små

LÆS OGSÅ: Model med hijab får kontrakt med et af verdens største modelbureauer

LÆS OGSÅ: Vogue sammenligner dansk upcoming model med Cara Delevingne