Sådan får du smukt hår
Ungå tørt og kedeligt hår med frisør Palma Møldrup Sørensens bedste råd.
Palma Møldrup Sørensen er frisør og ejer Palma Salon & Spa i indre København. Hun har et par enkle, men effektive tricks til at få håret i form, så det er sundt og stærkt i sommersolen.
1. Det er meget vigtigt, at du bruger en ordentligt shampoo og balsam hver gang, du vasker hår. Produkterne skal passe til dit hårs tilstand, så har du meget tørt hår, skal shampooen tilføre fugt, og har du farvet, slidt hår, skal den tilføre næring. En forkert shampoo kan faktisk godt ødelægge dit hår, og en miljøcertificering er jo ikke garant for et godt resultat, og har du brugt mange penge på at farve håret, er det jo dumt at ødelægge det, fordi du bruger en forkert shampoo.
2. Det er godt givet ud at bruge et dagligt plejeprodukt, som for eksempel en leave-in kur. Det fylder håret med den næring, det har brug for, og sikrer dig, at det er så sundt og stærkt som muligt. Det gør det også meget modstandsdygtig over for sommerens sol og strand-slid.
Color Max, Pureology, 220 kr.
Forhandler: 43246484
3. Beskyt dit hår lige så meget mod solen, som du beskytter din hud. Eller sørg i hvert fald for at tage en hat eller et tørklæde om håret, hvis du skal ud i direkte sol. Der findes gode solbeskyttende hårprodukter´, som holder på din farve og hindrer UV-lyset i at udtørre dit hår helt.
Sun Care Protective Hair Veil, 100 ml, Aveda, 295 kr.
Forhandler: 26380380
Læs også: På med masken: Plej din sommerhud