Har du også opdaget modens "nye" stilikoner? "Jeg kan simpelthen ikke få øjnene fra dem"
Har du også lagt mærke til, at vi ikke længere kun kigger efter modeinspiration hos de unge?
Det var denne sommer, jeg omsider kunne sætte fingeren på, hvad det var, der var sket. Mit blik havde ændret sig. For selvom jeg altid har været besat af modens sprog og altid kigget langt mere efter andre kvinder end efter mænd, så ændrede noget sig denne sommer. Jeg kiggede efter mine medsøstre med andre øjne.
Og nej, vi skal slet ikke ud i en lang disputats om ”the male gaze” og kvindelig emancipation, for det er langt mere banalt for mig: Mens alle andre diskuterede bikini-gate, nøgne, gulddryssede Gwyneth Paltrow og Helle Thornings royale skrud, så har mit blik undersøgt alt det, der var for næsen af mig. Den ægte street style.
Og dem, jeg har kigget mest indgående på, var hverken 16-årige gymnasiepiger, 20-årige influencers eller 30-årige stylister. Nej, jeg kunne simpelthen ikke få øjnene fra dem, der har passeret de 45, 55 og 65. Det var dem, hvis looks jeg forsøgte at afkode og stjæle ideer fra. Hvorfor? Fordi jeg måske mentalt på nogen måder er tilbage i 1. klasse.
Kan du også huske det? Hvordan det mest interessante ikke var at ligne dem, der var yngre eller på alder med dig, men hende den populære fra 8. klasse, din storesøsters veninder eller Baby fra ”Dirty Dancing”. I teenageårene og i tyverne ændrer det sig. Lige pludselig har du mere travlt med at passe ind end med at ligne dig selv. Du kigger kun på, hvad der er nyt, ungt og det, de andre har, og mindre på, hvad der er rigtigt for dig.
I dag er jeg ret uinteresseret i tøj, der er ”trendy”, og helt vanvittigt optaget af god stil. Mit indre Pinterest-board er på konstant udkig efter den perfekte måde at bruge smækbukser på, finde bekræftelse på, at jeg godt kan bære rottehaler, selvom jeg har passeret de 40, og opfinde nye måder at bruge kaftaner uden at være kluntet, klassiske skjorter uden at være kedelig og købe sko, der er rare at gå i, uden at jeg også ser fodformet ud. Derfor er mine nye stilikoner også de kvinder, der har nået en alder, hvor de kender sig selv og har fundet
sig til rette i den krop, de bebor.
I sommer begyndte jeg derfor at bruge brede bælter i taljen, for det har jeg set min veninde Alice, der snart fylder 70, gøre. Jeg lagde mærke til Julie, der er 50, helt ubesværet bruge en elfenbensfarvet jumpsuit til en havefest og så skødesløst chik ud, og jeg så en flot kvinde, der nærmede sig de 60, gå i butikker iført en bh-befriet tanktop, et par smarte Carhartt-overalls, store øreringe og et løst, rødt garn, og noterede mig samtlige komponenter i hendes look.
Jeg bemærkede også en nærmest Katherine Hepburn’sk kvinde i lufthavnen iført ternet blazer, stribet herreskjorte, en lang page med sølvstænk, musegrå Birckenstock-mules og den perfekte slouchy taske. “Wow!”, tænkte jeg. Og jeg sendte en direct message til Malene Malling på Insta og komplimenterede hende for at bruge sig selv som model, ansigt og ambassadør for hendes eget mærke, La Bagatelle, der netop er stilfuldt slow fashion-tøj i tidløst lækkert design.
Stilikoner for mig er ikke længere hende, der kan sælge mig bunker af fast fashion, holde en særlig vægt eller ligne en på 18, når hun er 32.
Nu er de kvinder, der ubesværet ligner sig selv, mest ikoniske for mig. Og jeg arbejder målrettet på at træde ind i deres rækker.
