Mette Sørrig Andersen

Mettes bedste stylingtip: ”Overvej at gå op i størrelse, når du køber nyt”

Hjemme hos content creator Mette Sørrig Andersen er der fut i farverne, men også tid til overvejelser omkring bæredygtig mode og stil, når man er 52 år. Se med her, hvor Mette inviterer os ind i sit farverige univers med cool vintagejakkesæt og overdådige items.

Stil

Elegant, farverig, legende og tidløs.

Inspiration

Jeg bliver inspireret af mine omgivelser; hvor jeg går, steder i København, på stranden eller på rejser. Og så er der Instagram, hvor jeg tilbringer meget tid – der er så mange dygtige kvinder rundt om i verden!

Favoritdesigner

Der er mange, men Isabel Marant har altid haft en fantastisk stil, som jeg elsker. Og så er jeg VILD med Gucci og deres leg med farver, print og tekstiler. Jeg elsker deres styling, de er mestre i at sætte ting sammen.

Blazere er en stor del af garderoben. Den beige er vintage, den grønne er fra Hunkøn, og den blomstrede er fra Bershka
blazer.jpg
Blazere er en stor del af garderoben. Den beige er vintage, den grønne er fra Hunkøn, og den blomstrede er fra Bershka

Hverdag

Den kan variere meget, alt efter hvad jeg skal, men et jakkesæt går jeg aldrig fejl af. Jeg elsker jakkesæt i alle farver og mønstre. Derudover er en god hvid T-shirt en stor del af min basis garderobe!

Fest

Til fest må den gerne få ekstra med shine og festlige detaljer som pailletter og fjer. Men jeg går efter en blanding af neutrale og festlige ting.

Garderobe

Jeg har rigtig mange jakkesæt og sko, da det er noget af det jeg elsker mest. Jeg har generelt meget, da jeg har samlet i mange år og har svært ved at skille mig af med ting. Jeg skiller mig som regel først af med noget, hvis ikke jeg kan passe det mere.

Mette i broderie anglaisesæt fra Zara.
blonde-saet.jpg
Mette i broderie anglaisesæt fra Zara.

Igen & igen

Helt sikkert den hvide T-shirt og nye hvide sneakers. Jeg er specielt glad for T-shirts fra Arket. Derudover elsker jeg blå og hvide skjorter i alle varianter, som jeg også tit genanskaffer mig.

Jeans

Levi’s 501 i lyseblå er altid en sikker vinder og ellers et par højtaljede momjeans.

Sko

Jeg elsker sko og har mange af slagsen. Jeg er rigtig glad for mine neon Balenciaga pumps til festlige lejligheder. Til hverdag kan det være alt fra sandaler med lille hæl til støvler eller hvide sneakers.

Øverst fra venstre: Flatterd, Custommade og Nina. Nederst fra venstre: støvler fra Ini, Wrangler og zebrastribede fra Custommade.
sko.jpg
Øverst fra venstre: Flatterd, Custommade og Nina. Nederst fra venstre: støvler fra Ini, Wrangler og zebrastribede fra Custommade.

Smykker

Jeg går altid med de samme ringe og mit ur, men skifter øreringe og halskæder alt efter, hvad jeg har på. Jeg elsker smykker og går kun med guld eller farverige accessories.

Ur fra Rolex, grøn halskæde købt på Amazon, kæde fra Mojo beads, vintage perlekæde, trekantet fra morag myerscough og ringe af Malene Juhl Jørgensen.
smykker.jpg
Ur fra Rolex, grøn halskæde købt på Amazon, kæde fra Mojo beads, vintage perlekæde, trekantet fra morag myerscough og ringe af Malene Juhl Jørgensen.

Undertøj

Victorias Secret eller Skims-lignende seamless wear.

Tasker

Jeg har mange tasker i forskellige farver, og mange af dem finder jeg på loppemarkeder. Jeg elsker shoppere eller lidt større tasker, hvor der er plads til mine ting og sager.

Grøn taske fra Polene, hvid og leopardtaske fra Phialebel og miderste fra Louis Vuitton.
tasker.jpg
Grøn taske fra Polene, hvid og leopardtaske fra Phialebel og miderste fra Louis Vuitton.

Altid i tasken

En god håndcreme, solbriller, lipgloss og nøgler.

Shoppingstrategi

Jeg prøver naturligvis altid at have nogle gode basisting i min garderobe til de forskellige årstider, mens de lidt mere farverige og vilde ting er en blanding af noget, jeg har fundet på loppemarked, vintage eller i genbrug. Men ellers gerne ting jeg kan bruge i forskellige sammenhæng og som har et klassisk snit, man kan bruge igen og igen. Meget gerne i farver også!

Butikker

Jeg er virkelig stor tilhænger af alle slags genbrugsmarkeder og loppemarkeder, hvor jeg køber lidt på tværs af årstider. Ellers besøger jeg alt fra Vera’s til Røde Kors butikker, helst udenfor København, hvor jeg køber mange af mine jakkesæt. Jeg har også altid købt meget genbrug til mine børn, og jeg har prøvet at give genbrugstanken videre til dem. Desuden er jeg vild med highstreet butikker som Zara, H&M og Hunkøn.

Skjorte fra Omelia, et småt ukrainsk modebrand, og taske købt på et loppemarked.
skjorte.jpg
Skjorte fra Omelia, et småt ukrainsk modebrand, og taske købt på et loppemarked.

En rejse værd

Jeg drømmer stadig om en rejse til Indien og Mellemamerika, hvor jeg kan finde helt unikke ting, gerne kombineret med yoga på rejsen. Ellers vil jeg også gerne ose i vintagebutikker i Paris.

Største samling

Jeg har rigtig mange sko og støvler. Masser med farve eller med lidt hæl, selvom jeg kan mærke, at også jeg er blevet lidt mere praktisk anlagt med alderen – med flade sko.

Jakke fra Selezza London, jeans fra Levi’s og sko fra Custommade.
lyserod-jakke.jpg
Jakke fra Selezza London, jeans fra Levi’s og sko fra Custommade.

Mere af

Jeg tror aldrig jeg stopper med at købe genbrug, fordi det er en hobby og en god måde at forny sin garderobe på, uden det skal koste en formue. Jeg elsker også brands, der har et unikt DNA.

Tendenser

Det, jeg selv elsker, er, at kunne eksperimentere og lege med farver og former. Jeg prøver på min Instagram at vise, at mode og stil ikke afhænger af din alder, men mere om hvad du har det rart og trives i. Det håber jeg at kunne give videre og at nedbryde konceptet om aldersbestemt påklædning.

Kan du selv lide noget, så fyr den dog af, og lad dig ikke begrænse af, hvad andre måtte mene. Der har også i mange år være en tendens til at man f.eks. ikke skulle gå i lyserød som voksen kvinde, og det er heldigvis vendt nu. Jeg er glad for de fleste farver og er specielt glad for colorblocking.

Det gør også, at der aldrig er en farve eller tone, der er “forældet”, da du kan kombinere på tværs af farver og snit, og få noget nyt ud af dit tøj.

Skjorte fra Søren Le Schmidt, taske købt secondhand, nederdel fra Baum und Pferdgarten og støvler fra Zara.
lyserodt.jpg
Skjorte fra Søren Le Schmidt, taske købt secondhand, nederdel fra Baum und Pferdgarten og støvler fra Zara.

Bedste køb

Jeg elsker mine quiltede housecoats, der er købt vintage. De er skønne i alle farver og print.

Opsigtsvækkende køb

Det er nok min Rolex Daytona ur i guld og stål, det har jeg sparet op til igennem 10 år. Så smukt og klassisk.

Aldrig uden

Mine ringe, der symboliserer hvert af mine børn. De har stor affektionsværdi for mig. Og mine klassiske Celine solbriller, de holder også ved, og sidder bare godt.

Buksedragt fra Catchme og sneakers fra Valentino.
kjole.jpg
Buksedragt fra Catchme og sneakers fra Valentino.

Klar på 5 minuter

Jeg ville hoppe i et par bukser, en hvid tanktop og en herreblazer udover. Så kan du kan klæde dig af og på efter temperatur i løbet af dagen.

God stil

Overvej at gå op i størrelse, når du køber nyt, så det kan passe dig nu og med et par kilo mere. Det er specielt effektivt, hvis du er i eller omkring overgangsalderen, hvor der sker det meget med kroppen. Tøj skal fremfor alt være rart at have på.

Beautyfavoritter fra Tata Harper, Estée Lauder, Odejo, Stories, St. Pauls og Ecooking.
produkter.jpg
Beautyfavoritter fra Tata Harper, Estée Lauder, Odejo, Stories, St. Pauls og Ecooking.

Mettes bedste stiltips

"Være altid tro mod det, du kan lide. Du kan altid bygge videre på den stil og prøve dig frem med nye items i ånd med det, du har derhjemme."

"Jeg har mange sko og har efterhånden lært, hvilke jeg skal gå udenom, og hvilke der passer perfekt . Jeg gider ikke længere pine min fod med sko, der gør ondt!"

"Brug colorblocking og kombiner farver med hinanden. Den tid, hvor man skulle have en bestemt farve eller buks på for at være ”med ”, er passé, hvis du spørger mig."

Mette Sørrig Andersen

  • Arbejder som content creator og i et medicinalfirma.
  • Hun bor nord for København med sine to sønner.
  • Instagram: @msorrig