To vintageeksperter: Sådan gør du de bedste vintagefund
Øvelse gør mester, når det kommer til vintageshopping. Mød to kvinder, der har skabet fyldt med vilde vintagefund, og gør dem kunsten efter.
María Bernad
María Bernad, 22, bor i Madrid og startede vintagesuccessen @Lesfleurs_vintage i 2017. Hendes hjerte banker for parisiske vintage-butikker og broderede kjoler.
LÆS OGSÅ: Mød 10 ikoniske kvinder, der skriver ligeså godt, som de klæder sig
Hvad er dit bedste vintagekøb?
– Det må være en skøn hvid broderet kjole, som vi solgte i Les Fleurs, med brede broderede ærmer og et bælte, der fremhæver taljen.
Hvad er det bedste sted at købe vintage?
– Jeg elsker parisiske vintagebutikker. Specielt dem omkring Notre Dame og Bastille. Min favoritbutik hedder Come on Eileen, ligesom min yndlingsang af Dexy's Midnight Runners. Der ligger mange andre gode vintagebutikker i området.
Hvad er dit bedste vintageshoppe-tip?
– Det betyder meget for mig, at kvaliteten er god. Vintagetøj er ofte 30-40 år gammelt, så hvis tøjet stadig er pænt, når jeg køber det, er det god kvalitet.
Hvad køber du aldrig?
– Tøj, der lugter. Jeg dufter altid til tøjet, inden jeg køber det. Jeg ville aldrig købe noget, der havde en dårlig lugt. Det er et klart faresignal.
Hvad er dit værste køb?
– Jeg købte engang et par fantastisk smukke solbriller i Berlin. De faldt fra hinanden, idet jeg forlod butikken.
LÆS OGSÅ: Alexandra Bernardini: "Dér får du virkelig gode basisvarer på budget"
Marie Blanchet
Marie Blanchet er i starten 30’erne, bor i Paris og er vintageansvarlig for luksus onlineportalen Vestiaire Collective. Hun ynder at gå i vintagebutikker i L.A., shopper tit fra sofaen og knuselsker sin Yves Saint Laurent-buksedragt fra 80’erne.
Hvad er dit bedste vintagekøb?
– Min Yves Saint Laurent-buksedragt fra 80'erne, som jeg fandt på Vestiaire Collective. Den er altid en vinder.
Hvad er det bedste sted at købe vintage?
– L.A. er den bedste by at shoppe vintage i. LILY et Cie i Beverly Hills er min absolutte yndlingsbutik.
Hvad er dit bedste vintage-shoppetip?
– Shop vintage fra sofaen. Så kan du gøre det i dit eget tempo. Vi har lige lanceret en vintage-kategori på Vestiaire Collective, og jeg er allerede i gang med at gennemlede de 40.000 styles.
Har du en sjov anekdote?
– Jeg skulle engang lede efter vintage T-shirts til en pop up-butik i Merci i Paris. Jeg brugte en hel nat på FaceTime med ejeren af den sejeste vintage-butik i L.A., mens jeg udvalgte over 100 helt unikke T-shirts.