Sådan gik det, da verdens førende designere tog i Build-a-bear
Ingen havde troet det, men verdens førende designere er blevet taget med fingrene nede i bamsefyldet. Cremen af cremen har været en tur i Build-a-bear.
Forestil dig dette: Foran trumlen med pladevat i en Build-a-bear-forretning står en foroverbøjet mand i sort tøj og med sølvgrå pisk i nakken. Med små desperate stød kæmper han med hænderne i sine fingerløse læderhandsker for at mase totter af den hvide vat ind i et stykke karamelfarvet plys. Mens han bander på tysk. Det lille plastikhjerte faldt lige ud af bamsen.
Nogenlunde sådan forstiller vi os, et glimt af seancen med 40 af modens, musikkens og endda politikkens tinder forløb, da de fik til at opgave at designe deres egen bjørn fra det amerikanske legetøjskoncept, Build-a-bear, til fordel for velgørenhed.
Manden med vattet er selvfølgelig Karl Lagerfeld. Han har sammen med blandt andet Versace, Vivienne Westwood, Missoni, Moschino og Etro kanaliseret sine kreative evner udi en nuttet bamse, som skal doneres til fordel for den Sydafrikanske velgørenhedsorganisation Bobbi Bear, der støtter seksuelt misbrugte børn.
Designerne er på ingen måde bange for at flirte med barndommen og faktisk er det slet ikke første gang, Lagerfeld har kastet sig ud i at kreere legetøj. For nyligt blev hans specialdesignede Barbie-dukke revet ned af hylderne. Af andre bamse-créateurs kan nævnes selveste Bill Clinton, Bruno Mars, Sean Penn, Eva Longoria, Janet Jackson og Carmen Electra og de i alt 40 bløde designs kan købes, når de bliver sat til salg på auktion d. 8. december i London.
Se resultatet af Karl Lagerfeld og de andre stjerners (hypotetiske) anstrengelser her:
Co-President og Creative Director hos smykke- og urmærket Chopard, Caroline Scheufele
Etro.
Nicola Formichetti fra Diesel.
Angela Missoni.
Versace.
Vivienne Westwood.
Se resten af bamseflokken her.
LÆS OGSÅ: Der sker nye, spændende sager hos det britiske taskemærke Mulberry!
LÆS OGSÅ: Denne Kardashian er modeverdenens nye darling