Sara Rostrup

Sara Rostrup: Det bedste skønhedstip fik jeg af en makeupartist – og det er gratis

Sara Rostrup er en af Danmarks mest anerkendte makeupartister og skønhedsinfluencere og kender de bedste tricks til smuk hud, lækker makeup og gode rutiner. Og heldigvis vil hun gerne dele dem med alle os andre.

Min morgenrutine består af… tørbørstning af ansigtet to-tre gange om ugen, et kort bad, madpakkelavning og en kop sort kaffe, mens jeg lytter til musik og tænder et par stearinlys. Jeg elsker at have god tid om morgenen.

Jeg lægger makeup, når… børnene er ved at vågne. De er svære at få ud af fjerene, så jeg sidder uden for deres soveværelser, hvor jeg har mit makeupbord, og taler til dem, mens jeg lægger makeup.

Min makeuprutine er… en let foundation, concealer, bryngelé med farve, highlighter, bronzer eller blush, en let øjenskygge og mascara. Jeg bukker også vipperne. Jeg synes, det gør meget for mine øjne, efter jeg er blevet ”mere voksen”.

At pleje min hud betyder… meget for mig. Det er grundstenen for en smuk makeup, men det siger også meget om, hvordan du har det.

En pæn hud udstråler sundhed og glæde. Og tro mig, jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg har kæmpet med perioral dermatitis, som er en betændelsestilstand i huden, on/off i flere år.

Jeg plejer mit hår med… conditioner og hårserummet #27 fra David Mallett.

Den bedste duft for mig er… ”Her” af Narciso Rodriguez. Den er sexet og lækker og minder mig om Paris.

Når jeg skal have smilet frem, lytter jeg til… alt med Taylor Swift.

Hvis min hud slår ud, er mit trick at … detoxe. Jeg skærer alle aktive produkter fra og fokuserer på de helt basale og parfumefri produkter.

Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået… fik jeg af makeupartisten Tom Pecheux, og det var: ”Give your face a little love”. Det sagde han til mig og en flok journalister en gang backstage til et show i New York, og den sætning sidder fast.

Uanset hvad du putter i dit ansigt, hvilken creme det måtte være – det at tage sig et par minutter til at give ansigtet lidt massage, lidt prikken, lidt tid, gør underværker.

Det mærkeligste produkt, jeg har i min beautybox, er… glidecreme! Men det er bare det bedste til at få løst glimmer til at sidde fast på øjnene med.

Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd, ville det være… brug solcreme! Hver dag!

Nutidens skønhedsideal er… fascinerende. Jeg kan tit misunde dem, der vokser op i dag, fordi der er så meget power og selvsikkerhed at se blandt unge mennesker. At man er god nok, som man er, og at alle hudfarver, størrelser osv. er accepteret. Og så er de virkelig gode til at eksperimentere med deres makeup.

Jeg føler mig smukkest, når… jeg lige har været på ferie. Jeg ved godt, at vi bandlyser solen meget i min branche, men man ser bare sundere og flottere ud, når man har fået lidt fregner på næsen.

Sara Rostrups favoritter:

Glossier_UltraLip.jpg

Hverdagsfavorit

Ultralip i farven Villa, Glossier, 135 kr.

westman-atelier.jpg

Masser af glød

Denne cremehighlighter bruger jeg over hele kinden om sommeren og meget lidt om vinteren, hvor den giver masser af effekt. Den er også flot på øjnene og i øjenkrogen. Super Loaded Tinted Highligther, Westman Atelier, 600 kr.

eyelash.jpg

Det sidste touch

Vippebukkeren fra Kevyn Aucoin er bare den bedste. Jeg prøvede den første gang, da jeg boede i New York for 14 år siden og har brugt den lige siden. Eyelash Curler, Kevyn Aucoin, 170 kr.

brow.jpg

Den bedste til brynene

100 % den bedste bryngelé, jeg har prøvet. Den giver fylde til hvert hårstrå, farve og stivelse. Brow Revival, Max Factor, 100 kr.

max-factor.jpg

Blændende på budget

Heldigvis findes der virkelig gode budgetvenlige foundations, der også gør noget godt for din hud. Denne dækker let til medium og giver en flot glød til huden. Miracle Pure Foundation, Max Factor, 160 kr.

Det her Insta-billede er smukt for mig, fordi...

insta-billede.jpg

Sara Rostrup

  • Freelance makeupartist, skønhedsinfluencer og ambassadør for Max Factor Danmark.
  • Hun er 41, mor til to drenge og har en kæreste.
  • Følg hende på Instagram på @sarayoublush.