Sig farvel til dårlig hud med sygeplejerskens råd

Sig farvel til dårlig hud med sygeplejerskens råd

Den 32-årige sygeplejerske Maiken Aabo Larsen behandler alle former for hudproblemer på sin klinik skinLab i Fredericia, som har pigmentforandringer som ekspertise.

Hvis du kun måtte give ét skønhedsråd, hvad skulle det så være?

"Så må det være at bruge solbeskyttelse – gerne faktor 50! Unge danske kvinder indtager nu den kedelige verdensrekord med flest tilfælde af modermærkekræft i forhold til indbyggertal, hvilket skyldes vores uforsigtige omgang med sol og solarium.

Hvis du synes solcreme ovenpå din dagcreme bliver for mange lag, så find en solcreme, der både fugter og har høj solfaktorbeskyttelse. Jeg sværger selv til Complete Moisturizing Sunblock SPF 50 fra Mesoestetic. Den fugter og beskytter uden at efterlade en hvid overflade, hvilket er et kæmpe plus."

Complete Moisturizing Sunblock SPF 50, 50 ml, Mesoestetic, 280 kr. Mesoestetic, 28 9369 23

Hvilke skønhedsprodukter har overrasket dig mest positivt?

"Hvis du ikke er til det helt blege look, så vil jeg anbefale Vita Liberata selvbruner. Efter at have prøvet en del troede jeg, at det var umuligt at komme udenom den skosværte-agtige duft, der traditionelt følger med en selvbruner, men Vita Liberata giver den fineste glød og er LUGTFRI."

Deep Silken Touch, 100 ml, Vita Liberata, 175 kr. Vita Liberata, 75 89 28 80 

Hvem har god skønhedsstil og hvorfor?

"Det er svært at nævne én men Mille Dinesen, Caroline Fleming og Gun-Britt Zeller er alle velplejede og sidstnævnte er et smukt eksempel på at ”ældes med ynde”."

Gun-Britt Zeller har med sit smukke sølvfarvede hår, gjort det moderne at være gråhåret. 

Hvilken behandler kan du anbefale, og hvorfor?

"Det er ingen hemmelighed, at jeg er til ansigtsbehandlinger, hvor der reelt også er en dermatologisk effekt. Har du én gang oplevet en kemisk peeling, der øjeblikkelig giver huden glød, mildner rynker, fjerner urenheder og mindsker porer – så bliver du afhængig. Hos skinLab kombinerer jeg som regel min peeling med TMT mesoterapi, hvor man via elektroporation kan nå ned til de dybere hudlag og tilføre bindevævet fugt. Det efterlader huden skønt strålende og opstrammet."

Læs mere Maikens behandlinger på Skinlab.dk.