Signe Svendsen

Signe Svendsen: ”Kom! Lad os indføre ’George Clooney-reglen’ for kvinder også”

Hun ville ønske, at ”George Clooney-reglen” også gjaldt for kvinder, at vi talte mere om åbent om perimenopausen, og at Chanels eyeliner ikke var så forbandet dyr. Men ellers har Signe Svendsen det godt i livet, og hun føler sig bedst tilpas, når hun passer morgentræningen og gør selvkærlige ting som at bruge tid på sin makeup, finde den rigtige duft og at drikke sin kaffe.

Min morgenrutine består af… kaffe først! Og – hvis jeg har en god morgen – så 40 minutters styrketræning efter et program, som jeg har købt hos Shona Vertue. Hun er genial til funktionel træning, og det gør, at jeg ikke har ondt i ryggen og kan komme hurtigt op fra gulvet. Jeg vil anbefale hende stærkt til folk, der, som mig, ikke gider træningscentrene. Så går jeg i bad og drikker mere kaffe.

At pleje min hud betyder for mig… at den kan klare alt det makeup af og på, som er forbundet med at spille koncerter. Og så har det med alderen fået større betydning, hvad jeg bruger af produkter. Da jeg var ung, var min hud ligeglad, og jeg var ligeglad. Det er vi ikke mere.

Jeg lægger makeup… næsten hver dag. Jeg bruger ikke så meget, og folk ser måske kun mascaraen. Men der ryger ret meget andet på også. Jeg holder virkelig meget af at lægge makeup, inden jeg skal optræde. Det er et ritual for mig, hvor jeg fokuserer på koncerten og gør mig klar.

Min makeuprutine er… først fugt, for ellers æder min hud al makeuppen på no time. Så bruger jeg Skinonym fra Madara som base og deres concealer under øjnene, ved næsen og andre steder, der har brug for det. Jeg bruger øjenskygge på låget, som matcher min hudfarve, og så en slags rødbrun i globelinjen. Brun eyeliner på den øverste våde kant.

Det er svært at finde en, som kan holde – Chanels kan, men den er også sygt dyr. Og så mascara! Jeg er storforbruger af mascara og kan godt lide den dramatik og 60'er-vibe, der er over det. Lidt farve på kinderne – men den del har jeg endnu ikke nailet helt, så jeg gør bare noget.

Jeg plejer mit hår med… thermisk spray, inden jeg føntørrer og så en god shampoo.

Hvis jeg kunne sige én ting til mine medsøstre, ville det være… Kom! Lad os indføre George Clooney-effekten for kvinder og insistere på at få større og større værdi, jo ældre vi bliver.

Den bedste duft for mig… har ændret sig. Jeg har fået en ting med dufte de senere år, og pludselig går jeg op i parfumer. Jeg fandt en i Paris fra Atelier Materi, den hedder Cuir Nilam med noter af træ, læder og patchouli – en mørk duft, men virkelig god. Jeg kan anbefale at købe deres Discovery Set og prøve sig frem. Ellers elsker jeg I don’t know what fra D.S & Durga og Fantome de Maules fra Stora Skuggan.

Når jeg skal have smilet frem, lytter jeg til… eee gees nye album She Rex. Det er genialt, bl.a. fordi det blander supermelankolske tekster med en indiedisko-70'er-vibe. Jeg elsker det og bliver glad af det. Faktisk lytter jeg ikke så tit til decideret glade sange – jeg er en sucker for det blå og melankolien.

Hvis min hud slår ud, er mit trick at… stå det igennem og overgive mig til, at jeg kommer til at pille i det no matter what.

Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået, fik jeg af… en makeupartist, som jeg bruger en gang i mellem, hun hedder Gull-Mai. Hun er genial og lærte mig, at øjenskygge i globelinjen skal pænt højt op på sådan nogle øjne som mine, før den gør, hvad den skal.

Det mærkeligste produkt, jeg har på badeværelseshylden… er nok min næseskyller, som jeg er glad for, når jeg husker at bruge den. Morgen og aften, så er der ikke bøvl med snot og slimhinder.

Det sted, jeg er i livet, netop nu er… vildt nok. Perimenopausen er jo en skør ting, fordi du ikke kan regne med, hvornår hormonerne falder og stiger. Alt er skørt, og det slår ind på alt fra selvværd til fysiske symptomer som hjertebanken.

Jeg er så langt nu, at jeg ved, at jeg er i den fase, men det vidste jeg ikke bare for to år siden, og dér tror jeg, at jeg fejltolkede nogle signaler, som godt kunne være gået hen og blevet en regulær krise. Det er så vigtigt, at vi taler om de her ting, for jeg tror, mange kvinder misforstår, hvad det er, der sker. De tror måske, de er på vej ind i en depression eller har fået angst, men så er det den her indflyvning til overgangen, der er på spil.

Nutidens skønhedsideal er… super-duper forvirrende, og måske er det godt. Du kan ligesom gå derhen, hvor du vil, fornemmer jeg. Makeup, ingen makeup, bh, ingen bh, korrektioner, ingen korrektioner, alle størrelser, alle former. Eller hvad? Måske har jeg misforstået noget, men afhængig af hvor du er, oplever jeg, der er rimelig frit slag.

Jeg føler mig smukkest, når… det er sommer, og jeg får fregnerne igen.

Signe Svendsens favoritter:

volume_booster.jpg

Det billigste produkt, jeg køber igen og igen…

Nilens_Jord_Jumbo.jpg

er Matas’ Volume Booster. Det er vel nok den bedste volumespray, jeg har prøvet. Den er ikke for tung til mit tynde hår, og den dufter ikke af alt muligt. Volume Booster, Matas, 55 kr.

En klar vinder

Denne mascara er suverænt den bedste på markedet. Volume Mascara 788 Black, Nilens Jord, 180 kr.

Retinol_serum.jpg

Hverdagsfavorit

Skin_Food_Weleda.jpg

Concentrated Retinol Serum 1, Environ, 520 kr.

Redningsplanken

All_About_Clean_All-In-One_Cleansing_Micellar_Milk__Makeup_Remover_Dry_Combination.jpg

Det her er bare produktet, der rent faktisk redder alt. Skin Food, Weleda, 80 kr.

En kostbar favorit

Cliniques makeupfjerner er bare den bedste. Synd, at den er så dyr. All About Clean All-InOne Cleansing Micellar Milk + Makeup Remover Dry Combination, Clinique, 220 kr.

Det her insta-billede er smukt for mig, fordi…

signe-svendensen-skoenhed.jpg... det ligner et klip fra en Godardfilm. Jeg ryger ikke længere, men fotograf Søren Lynggaard gav mig hans smøg for sjov under en fotosession og bum, så røg vi 60 år tilbage i tiden.

Signe Svendsen

Er sanger og sangskriver og aktuel med det anmelderroste album ”Hvem vil ikke elskes igen”, der bl.a. blev kåret som et af årets 10 bedste albums af Politiken. Hun er 48 år, gift med Henning Hoffmeier, mor til Wilma på 18 år og bonusmor til Frederikke på 33 år og Joel på 35 år.